Sådan så det ud, da politidirektør Lene Frank ved seneste dusørarrangement takkede hjælpsomme borgere og uddelte diplomer. Arkivfoto: Esben Cronbach-Christensen
Flere lollikker hædres med dusør fra politiet
Snart modtager 18 borgere hver 5.000 kroner for deres indsats.
Et par gange om året indstiller Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi borgere i politikredsen til at modtage en dusør. Det kan være borgere, der har hjulpet andre borgere, der har været i nød eller også har hjulpet politiet i kampen mod kriminalitet.
Næste uddeling finder sted på mandag den 15. juni, hvor 18 borgere hædres. Her vil politidirektør Lene Frank tildele dem 5.000 kroner hver ved et dusørarrangement, der afholdes på politistationen på Parkvej i Næstved.
Blandt modtagerne er flere lokale, fremgår det af listen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Find hele listen i boksen herunder:
De modtager en dusør på 5.000 kroner
Holeby
En 47-årig mand fra Lolland hjalp en ældre mand, der var kørt galt ved Holeby
Sakskøbing
En 17-årig dreng hjalp politiet ved opklaringen af et overfald på stationen i Sakskøbing
Nakskov
Tre mænd på 17, 18 og 25 år hjalp politiet med at finde en spirituspåvirket mand, der var kørt ind i parkerede biler i Nakskov
Vordingborg/Stege/Bårse
To mænd hjalp en selvmordstruet kvinde, som ville springe fra Storstrømsbroen
To mænd hjalp endnu en selvmordstruet kvinde, der ville springe ud fra broen over Brovejen i Vordingborg
En 40-årig kvinde og en 37-årig mand hjalp en kun 11-årig dreng, der havde styret morens bil, efter hun fik et ildebefindende på Møn
To kvinder satte liv og helbred på spil og reddede en ældre mand ud fra en brand på plejehjemmet Aggerhus i Bårse
En 63-årig kvinde reddede en anden kvinde op fra vandet ved Ore Stand, hvor hun var blevet dårlig
En 45-årig kvinde opdagede en brand på Sydhavnen i Vordingborg og tilkaldte redningsberedskabet
Faxe Ladeplads
En 83-årig mand ydede førstehjælp til en mand, der havde været udsat for et voldeligt røveri
Slagelse
En 31-årig mand anmeldte en spritbilist i Slagelse
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket