Folketidende erfarer, at Østofte Landsbyordning må lukke. Foto: Palle Nevad Frandsen
Folketidende erfarer, at skolerne i Søllested og Østofte skal lukke.
Det lægger det nye budget for Lolland Kommune op til. Bag budgettet står Din Stemme, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Konservative, Lokallisten Lolland og løsgænger Allan Blak.
Et håb for Østofte og Søllested er, at der bliver talt meget om regeringens redningskrans til landsbyskoler på 500 millioner kroner. Lolland Kommune har søgt om 80 millioner kroner, hvilket ville redde de to skolers fremtid de kommende fire år.
- Der skal lande en ordentlig sum penge, for at det ikke kommer til at gøre ondt, siger en anonym kilde til Folketidende.
Søllested Landsbyordning består i dag af 37 børn i børnehaven, 12 børn i vuggestuen og 138 elever i skolen, der går fra 0. til 6. klasse. Foto: Bjørn Brylle Petersen
Desværre er det langt fra garanteret, at Lolland Kommune får så mange penge af puljen.
Kommer til at gøre ondt
En anden anonym kilde bekræfter overfor Folketidende, at netop skolelukningerne af Søllested Landsbyordning og Østofte Landsbyordning har været svære at acceptere.
Kommunens faldende børnetal tvinger desværre politikerne til at tage den svære beslutning, oplyser flere kilder til Folketidende.
Flere gange under forhandlingerne har parterne talt om, at budgettet kommer til at gøre ondt. Der skal også findes rigtig mange millioner gennem de næste fire år.
- Og jeg synes ikke, at jeg har lagt skjul på, at vi kommer til at træffe nogle svære beslutninger, fordi kommunesituationen er, som den er, har Cecilie Louise Stabell (SF) tidligere udtalt til Folketidende.
Seneste artikler
Har du købt det? Smid det ud
Se dig for: Black November er fyldt med vildledning
Kendt fra "Det brune punktum": Køber hus på Falster
Store mængder stoffer: Politiet slår til i kæmpe narkosag på Lolland
MFer: Vigtig sammenlægning
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Milliardær køber for millioner på Fejø: Her er årsagen
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke