Politiet rykkede torsdag aften kort før klokken 22 ud til en ejendom på Nordfalster efter en anmeldelse om, at der var blevet afgivet flere skud på stedet.
På stedet fandt politiet et oversavnet haglgevær, og en 18-årig mand blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben og eksplosivstoffer.
Ifølge politikommissær Bo von Würden fra politiet i Nykøbing var det en bekendt til den 18-årige, som havde bedt ham om at komme og aflive to hængebugssvin.
Det lykkedes ikke, så dyrene måtte efterfølgende aflives af en tilkaldt dyrlæge.
Den 18-årige blev fredag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing, men han blev ikke varetægtsfængslet.
Dommeren vurderede ikke, at der var tale om en overtrædelse af straffeloven, men en overtrædelse af våbenloven, og så var betingelserne for varetægtsfængsling ikke længere opfyldt.
Den 18-årige blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet for overtrædelse af våbenloven og dyreværnsloven, oplyser politiet.
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst