Dronning Mary forlod tirsdag eftermiddag Lolland med et helt særligt smykke designet til hende.
Gave til dronningen
Guldsmed Tasja Vium Bruun fra Maribo har i halvanden måned arbejdet med en broche, som dronning Mary har fået i gave. Processen har omfattet idéudvikling, valg af smykketype, slibning af stenen, formgivning, fremstilling i guld og indfatning af diamanter.
Brochen er udført i 14 karat rosaguld og hvidguld. Den er udsmykket med 12 slebne diamanter, brillanter og en grønlandsk sten af båndgnejs.
Guldsmed Tasja Vium Bruun fra Maribo havde fået til opgave at designe et smykke, der på sin helt egen måde relaterede til dronningens indvielse af den sidste af de 12 skulpturer, der tilsammen danner Dodekalitten nær Kragenæs.
Sten fra Grønland
Smykket er en broche. Tasja Vium Bruun valgte brochen som form, fordi hun havde studeret billeder og bemærket, at H.M. Dronningen ofte bærer brocher. Samtidig vurderede hun, at stenen krævede et vist format, så farver, mønstre og struktur kunne ses tydeligt.
Brochen er udført i 14 karat rosaguld og hvidguld. Den er udsmykket med 12 slebne diamanter, brillanter og en grønlandsk sten af båndgnejs. Rosaguld er valgt, fordi stenen har lyse og røde nuancer, som spiller sammen med metallet. Stenen stammer fra den 39 tons tunge grønlandske stenblok, som billedhugger Thomas Kadziola har hugget den 12. og sidste stenskulptur i til Dodekalitten. Stenblokken stammer fra lufthavnsbyggeriet i Ilulissat i Grønland.
Annonce
Godt humør
Dronningen var glad for at høre om mine tanker om brochen og hun synes den var rigtig smuk, så det var dejligt at høre.
Tasja Vium Bruun, guldsmed i Maribo
Selve overrækkelsen af brochen skete efter indvielsen af den 12. skulptur på en overskyet og blæsende dag. Men Tasja Vium Bruun var i godt humør efter overrækkelsen af hendes værk.
Sådan ser dronning Marys nye broche ud.
- Da jeg først kom i gang med processe og sad med stenene i hånden, så gik det rimelig nemt med designprocessen og udførslen, som jo er mit fag. Så håber jeg bare, at dronningen er tilfreds med resultatet. Det lød i hvert fald sådan på hende.
Hvad sagde hun til dig?
- Dronningen var glad for at høre om mine tanker om brochen og hun synes den var rigtig smuk, så det var dejligt at høre, siger Tasja Vium Bruun.
Måtte skaffe værktøj
Intet er overladt til tilfældighederne.
Brochen rummer 12 diamanter. Én større diamant er placeret mod nord og symboliserer den 12. og sidste stenskulptur i Dodekalitten. De 11 mindre diamanter er placeret langs siden af brochen og symboliserer de 11 øvrige stenskulpturer. Formen er organisk og kombinerer stenens rå udtryk med elegante linjer og ædle materialer.
De bølgende former omkring stenen henviser til vandet omkring Dodekalitten.
Guldsmed Tasja Vium Bruun har skabt brochen til dronning Mary. Foto: Anna C. Møhl
Tasja Vium Bruun beskriver sit formsprog som et møde mellem noget råt og noget elegant. Brochen skal derfor både fremhæve stenens naturlige karakter og afspejle hendes egen måde at skabe smykker på.
Annonce
Tasja Vium Bruun havde ikke tidligere arbejdet meget med stenslibning. Derfor måtte hun skaffe værktøj og prøve sig frem, før den rette sten kunne udvælges og bearbejdes.
Brochen er stemplet med Tasja Vium Bruuns navn og tallet 585, som angiver 14 karat guld.
Tasja Vium Bruun er uddannet guldsmed i 2003. Hun flyttede fra Rødovre til Lolland for at komme i lære og blev siden boende. Hun åbnede sit eget værksted for cirka 15 år siden.
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok