Summer Juul Andersen er nervøs for sit lands fremtid. Foto: Nicklas Linnemann
"Han er farlig": Summer boykotter sit eget land
Summer Juul Andersen har ikke meget tilovers for sit hjemland lige nu. Hun føler, at landet er splittet og lider af en syg persondyrkelse af landets leder.
Hun er amerikaner, fra Texas, og det første folk spørger hende om er: "Hvad synes du om amerikansk politik og den amerikanske præsident?"
Summer Juul Andersen kom til Lolland for seks år siden med sin danske mand og deres to børn. Hun mener, at man ikke bare skal ryste på hovedet af den seneste udvikling med Donald Trumps aggressioner mod Grønland og Danmark.
- Jeg
synes, at Donald Trump er en farlig mand, siger Summer Juul Andersen.
Faktisk er han så farlig, at hun har valgt at starte sin egen boykot af amerikanske produkter.
Jeg er rigtigt bekymret. Mange siger, at Donald Trump ikke gør noget, at han kan ikke kan gøre det. Men han... He just fucking did in Venezuela!
Summer Juul Andersen
Langt fra familien
Annonce
Men hendes valg stikker dybere end bare at købe Jolly Cola i stedet for Coca Cola.
I tre år har hun ikke besøgt USA. Siden Donald Trump blev præsident for lige over et år siden, besluttede hun sig for, at hun ikke længere ville støtte op om landet.
- Jeg vil
ikke bruge penge på USA nu, og jeg har prøvet ikke at købe amerikanske produkter, siger Summer Juul Andersen.
Den beslutning har konsekvenser.
- Jeg har ikke set min søster og min bror, fordi
de ikke har kunnet besøge os. Men vi har betalt for, at min
mor kan flyve herover, i stedet for at tage til USA.
Hvis du kunne sige én ting til Donald Trump, hvad ville det så være?
- Jeg vil sige "Gå på pension. Det er tid," siger Summer Juul Andersen.
Meldingerne om Grønland fra den amerikanske præsident gør Summer Juul Andersen nervøs. For hun er ikke sikker på, at Donald Trump ikke vil invadere Grønland.
- Jeg er rigtigt bekymret. Mange siger, at Donald Trump ikke gør noget, at han kan ikke kan gøre det. Men han... He just fucking did in Venezuela! Undskyld mit engelske, siger Summer Juul Andersen.
Annonce
Den amerikanske præsidents udsagn og den generelle udvikling i USA gør, at Summer Juul Andersen ikke længere føler sig velkommen i sit eget land.
Grønland ejer Grønland
Hun synes, at der er opstået en kult omkring præsidentens person, som gør, at han intet forkert kan gøre i øjnene på hans tilhængere. Det handler både om præsidentens toldkrig, indførelsen af en voldsparat deporteringsorganisation og tilbagerulning af kvinderettigheder.
Det er ikke bare Donald Trumps trusler mod Grønland, der vækker harme i Summer Juul Andersen, ifølge hende er den generelle tendens i USA helt skæv.
- Det er ikke en difference of opinion, men en difference of life, der er kommet til USA, fortæller Summer Juul Andersen.
Borgerne i USA er ikke længere bare uenige, de lever vidt forskellige liv, hvor sandheden ikke er den samme, og politikere kan ændre folks eksistentielle holdninger ved at være for og imod. Med sin bachelor i moderne tysk historie ser Summer Juul Andersen ubehagelige tendenser i USA.
Senest med truslerne mod Grønland oplever Summer Juul Andersen, at flere amerikanere ikke tager præsidenten seriøst og joker med at invadere landet.
- Grønland er ikke for amerikanerne, eller os. Grønland er for grønlænderne, siger Summer Juul Andersen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu