Sidste uge var ifølge Onsevig Havn ”fantastisk”. Og der er faktisk hele 623.315 grunde til den store begejstring på Nordvestlolland.
Så mange penge har havnen nemlig fået eller fået tilsagn om.
Som Onsevig Havn skriver i et opslag på Facebook, startede ugen godt ud. Her modtog den tilsagn på 523.315 kroner i støtte fra Nordea-fondens renoveringspulje.
Da arbejdsugen var ved at gå på hæld, fik Onsevig Havn sikret sig de sidste 100.000 kroner. Det skete gennem tilskud fra Lolland Kommunes tilgængelighedspulje.
Vores havn skal kunne bruges og nydes af alle, uden barrierer
Peter Dan Petersen, Onsevig Havns bestyrelsesformand
Mange planer
Men kan havnen overhovedet finde noget at bruge de mange hundredetusinde kroner på? Ja! Der er nok at gå i gang med, kan man læse i opslaget.
Seks nye forbedringer er allerede i støbeskeen.
Der skal lægges fliser til Iscafeen, rampen til toiletterne skal gøres mere handicapvenlig, nye døre og vinduer i klubhuset, og en lille terrasse ved iscafeen skal genetableres – for bare at nævne nogle af planerne.
Den lille terrasse overfor Iscafeen skal genetableres. Foto: Onsevig HavnOnsevig Havn
– Vi er utrolig glade og stolte over, at vi nu kan opfylde vores ønske om at opgradere havnens servicefaciliteter, så de bliver mere tidssvarende og brugervenlige, fortæller bestyrelsesformand i Onsevig Havn, Peter Dan Petersen, i en pressemeddelelse.
Flere og flere kommer forbi for at bade i havet, mange bliver der også hele natten i et af havnens sheltere, ligesom en god mængde autocampere holder til ved Onsevig Havn.
Dette understreger for bestyrelsesformanden vigtigheden af, at havnen moderniseres.
Det er også afgørende for Onsevig Havn, at området bliver tilgængeligt for alle – også for handicappede og gangbesværede, gør Peter Dan Petersen det klart.
– Vores havn skal kunne bruges og nydes af alle, uden barrierer, siger han og fortsætter:
– I udformningen af projektet har vi haft stor glæde af et tæt samarbejde med Dansk Handicap Forening, som har bidraget med værdifuld rådgivning og viden, så vi sikrer, at de kommende forbedringer bliver både funktionelle og gennemtænkte – til gavn for alle besøgende på havnen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet