- Helt tydeligt belastende arbejdsmiljø: Professor peger på flere problemer

To gange i år har Arbejdstilsynet besøgt servicemedarbejderne på Nykøbing Sygehus. Tilsynene tegner et billede af afdelinger, der præges af et ”belastende arbejdsmiljø”.

Sådan lyder det fra professor i arbejdsmiljø Peter Hasle.

Folketidende har bedt professoren læse tilsynsrapporterne og udpensle, hvad de siger om arbejdsmiljøet.

- Det tegner et billede af et belastende arbejdsmiljø. Både fysisk – specielt på lager, varemodtagelse og i distribution – og også på det psykiske arbejdsmiljø i forhold til de opgaver, de skal løse ude i afdelingerne, siger Peter Hasle.

Servicemedarbejderne har i en ”årelang periode” været hårdt presset, fremgår det af tilsynsrapporterne. Det har ført til strejker i april og august i år.

Peter Hasle hæfter sig blandt andet ved, at der på sygehusets centraldepot er mange manuelle løft - og at arbejdsopgaverne ikke er tilstrækkeligt afklarede.

- Det er et meget intensivt arbejde, og der er et højt sygefravær. Derfor skal dem, der ikke er til stede, dække sygefraværet ind, og det giver så et ekstra intensivt arbejde. Og så tyder det jo på, at det er uafklaret, hvem der løser hvilke opgaver i forhold til servicemedarbejderne og de forskellige afdelinger, og hvordan det bliver tilrettelagt, så det er gennemskueligt for servicemedarbejderne.

Én af opgaverne for servicemedarbejderne er transport af patienter mellem afdelinger. Folketidende har tidligere kunnet beskrive, at de ansatte "ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på" til den opgave. Ifølge Arbejdstilsynets rapporter udfordrer det de ansatte på høje følelsesmæssige krav, fordi de er usikre på, hvordan de skal reagere "hvis patientens tilstand forværres".

Højt sygefravær

Ved et besøg den 25. juni berettede ledelsen om et sygefravær på 20 procent, fremgår det af rapporterne. Over de seneste 12 måneder har sygefraværet ligget på 8,6 procent.

Læs også

Ingen kommentarer: Sygehus-ledelsen klapper i

På Centraldepotet afholdes der i perioder med spidsbelastninger i forhold til arbejdsmængden "time-outs", der skal afklare, om resten af dagen kan hænge sammen.

Når ingen er fraværende, hænger dagene godt sammen. Men det sker sjældent.

- Hvis man har lavet en normering, som er baseret på et lavt sygefravær, så er det jo uholdbart, hvis der er et højt sygefravær, og de eksisterende medarbejdere skal dække det ind. Man er jo nødt til at normere realistisk i forhold til sygefraværet - og ikke i forhold til en fiktiv tilstedeværelse af alle medarbejdere.

- Det betyder, at man i tilrettelæggelsen af arbejdet ikke har taget højde for, at der er et ret højt sygefravær.

- Det er helt tydeligt et belastende arbejdsmiljø, og hvis ikke det var det, ville arbejdstilsynet jo ikke have skrevet til tilsynsrapporterne, siger Peter Hasle.

Kræver bedre organisering

Læs også

Fagforening om sygehusledelsen: Kan ikke stikke hovedet i busken

Peter Hasle påpeger, at der ikke kun er tale om for få ressourcer på afdelingen. Flere midler kan være en del af løsningen, men ikke hele løsningen.

- Det er et ressourceproblem, men det er ikke kun et ressourceproblem. Der er også ting, der kan gøres for at forbedre forholdene, uden at man nødvendigvis permanent tilfører flere ressourcer.

- Når arbejdsorganisering er dårlig, og der er usikkerhed om, hvem der laver hvad, så hjælper det nødvendigvis ikke ret meget, hvis man er mange flere mennesker, som går i vejen for hinanden, så at sige. Så man skal have styr på den grundlæggende organisering af arbejdet.

Hvor ligger det ansvar?

- Det ligger selvfølgelig på ledelsen at tage fat om det, og så skal de inddrage medarbejderne. Det er nødvendigt for at få ledelsen til at fungere, og det er også det, som vores forskning peger på: at når man lokalt udvikler de løsninger, så skal ledelsen tage initiativet, og så skal man udvikle dem sammen med medarbejderne, så det fungerer i den konkrete konflikt.