Øjnene er en smule røde, og han siger flere gange, at han er ved at være træt. Det er heller ikke så sært, for i de seneste mange dage har Henrik Rasmussen været en af de frivillige, som har knoklet med stort set alt på havnen i Onsevig.
Det havde været søndag i en lille halv times tid, da han til sidst fortalte den sidste flok feststemte fiskere, at nu var det tid til at lukke baren ned.
Jeg er ikke så søstærk, så når vandet er så roligt som nu, kunne det være sjovt at være derude.
- Her er et enormt hyggeligt fællesskab, og det er med til at holde gang i stævnet. Selv om det er en konkurrence, så er det også meget afslappet, fortæller han.
Var klar igen med morgenkaffe
Annonce
Den sidste lystfiskerhistorie blev lagt i seng, og Henrik Rasmussen kunne lukke baren ned. Heldigvis har han ikke langt hjem, og det er der en helt særlig grund til. Men den vender vi tilbage til.
DM i Fladfisk er et stævne for både store og små, og hyggen er i højsædet i Onsevig. Foto: Palle Nevad Frandsen
Selv om klokken var godt på vej til 1, da Henrik Rasmussen kom hjem, var der ikke tid til en lang og fortjent søvn.
- Jeg stod hernede igen klokken 4.45, for der skulle jo laves kaffe til morgenmaden, siger han med et træt smil.
Det havde ikke været helt nemt at få kroppen i gang, og han var da også lige et smut hjemme i løbet af formiddagen for at få en lille lur.
Det er første år, at Henrik Rasmussen er en af de frivillige ved DM i Fladfisk. Han har været med til at sætte telte op, gøre pladsen klar, haft en køkkentjans ved grillpølserne og er i det hele taget her, der og alle vegne.
Selv om det er første år som frivillig, er det langt fra første gang, han er med til DM i Fladfisk. Han har været her mange gange, men altid som en af dem, der var ude på vandet. Nu står han i land.
Konkurrencen er også en af grundene til, at han ikke har så langt hjem.
- Min hustru og jeg kommer oppe fra Præstø, og det var faktisk hende, der foreslog, at vi skulle købe et fritidshus hernede, fortæller han.
- Hurtigt blev vi dog enige om, at her kunne vi sagtens flytte til. Så for to år siden købte vi hus i Onsevig, og nu har vi boet her fast i et år.
Annonce
Der er kun 400 meter hjem, når han står nede i lystbådehavnen, så det danske mesterskab er nærmest blevet en nabo.
Ikke så søstærk
Nu er Henrik Rasmussen så gået i land og blevet en del af den frivillige flok, som sørger for, at gæsterne får nogle gode dage. Det handler om at gøre det hyggeligt at komme til Onsevig for at fiske, og der skal være plads til alle. Både dem, der går vildt op i konkurrencen, og dem, som bare vil fiske for sjov.
Mens han står med blikket vendt ud over vandet, kribler det dog lidt i fingrene for at fange en fiskestang og fise til havs.
Der blev fanget masser af fisk ved weekendens danske mesterskab. Foto: Palle Nevad Frandsen
- Jeg er ikke så søstærk, så når vandet er så roligt som nu, kunne det være sjovt at være derude. Men det når jeg nok på et andet tidspunkt, siger han, inden han atter bliver kaldt tilbage til det frivillige arbejde.
Formand og stævneleder Peter Dan Petersen fortæller, at der er over 35 frivillige, som giver en hjælpende hånd i løbet af stævnedagene. Præcist hvor mange hjælpere der er, har han svært ved at sige. Nogle dukker uanmeldt op, mens andre er der fast.
- Men det er helt sikkert, at vi ikke havde et stævne som dette, hvis ikke vi havde den gode flok frivillige kræfter til at hjælpe os, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Nu går renoveringen i gang: Skal være samlingssted for hele byen
Hvem er eleverne? Arkiv efterlyser hjælp til gammelt foto
Ekstra penge til færgerne
Voldsom kritik af kommune: - Familier går i opløsning
Kommune: - Vi havde desværre begået en fejl
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Centerchef fyret
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok