Holeby er indehaver af Årets Købmand. I hvert fald blandt Let-Køb kædens 123 butikker over hele Danmark.
Prisen er givet til Coma-forretningen i Holeby, fordi de to købmænd, Thomas Løje og Henrik Jensen, har løftet standarden for, hvad en butik i netop deres kæde kan tilbyde, fremgår det af begrundelsen fra Dagrofa.
- Med en stor, veldrevet butik og en flot omsætningsvækst er den det foretrukne indkøbssted i både lokalområdet og det omkringliggende opland. Når man træder ind i butikken, mærker man straks den gode stemning og engagementet fra personalet. Her finder man et bredt og velassorteret udvalg af dagligvarer, nøje tilpasset lokalsamfundets behov og ønsker, lyder det i begrundelsen.
Kunderne oplever derudover, at de to indehavere sørger for, at servicen i butikken altid er i top.
- Med et smil, personlig betjening og et oprigtigt ønske om at gøre hver kundeoplevelse helt særlig. Butikken er mere end bare et sted at handle – det er et samlingssted, hvor alle føler sig velkomne og godt taget imod. Thomas og Henriks dybe kendskab til området, deres fokus på konkurrencedygtige priser, kvalitet, nærvær og lokal forankring sikrer en kundeoplevelse man ikke oplever mange andre steder.
Bag nomineringen står Let-Købs salgschefer og konsulenter, der har nomineret butikker fra deres eget område.
Efter udvælgelsen af de nominerede har alle
kædens butikker afgjort, hvem der skulle vinde.
Prisen blev uddelt tirsdag på den årlige købmandskonference i SPAR, Min Købmand og Let-Køb i Vingsted Konference- og Idrætscenter.
I alt deltog omtrent 700 på konferencen, der også rummede en
messe med 80 udstillere, der skulle vise købmændene, hvad de kan levere til
deres butikker.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol