Det var egentlig ikke fordi, at antallet af fartsyndere var specielt højt, da politiets fotovogne torsdag var ude på et par af de lokale veje på Lolland.
Men andelen af bilister, der kørte så stærkt, at straffen ikke kun er en fartbøde, var højere end normalt.
Ikke færre end 16 bilister, svarende til hver tredje, står til også at få enten et klip i kørekortet eller en betinget frakendelse,. fremgår det af politiets døgnrapport.
Værst var det på Nakskov Landevej ved Rødby, hvor fotovognen holdt fra klokken 15.29 til 22.55. Her blev 18 taget i at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen, og en tredjedel af dem kan se frem til mere end en fartbøde.
Fire står til et klip, mens de to sidste begge står til en betinget frakendelse. Højest målte hastighed var 91 kilometer i timen.
Annonce
Lidt tidligere på dagen blev der også uddelt adskillige klip et andet sted i Rødby-området.
Her holdt fotovognen på Havnevej fra klokken 8.22 til 14.01 og tog billeder af 26, der ikke overholdt fartgrænsen på 50 kilometer i timen.
Ni af dem står til et klip, og højest målte hastighed var 77 kilometer i timen.
Nogenlunde samtidig, fra klokken 10.04 til 13.15, var en anden fotovogn på Nakskovvej ved Horslunde, hvor fartgrænsen er 70 kilometer i timen. Her kørte fire for stærkt, og den hurtigste kan se frem til et klip for at have kørt 106 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Plejefarens ven fik en klump i halsen, da han fortalte, hvad der var sket
Centerchef fyret: Nu udtaler kommunaldirektør sig
Nyt tilfælde af fugleinfluenza
Borgermøde om fremtidens nære sundhedsvæsen
Centerchef fyret
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
Lokalt byggemarked midlertidigt lukket