Lolland
Arkivfoto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Kø på Rute 9: Mammut-lastbil reddede traktor fra brand
En mammutsuger med vandtank og højtryksslange blev afgørende ved brand på Rute 9.
Torsdag eftermiddag holdt biler i kø på Rute 9, nærmere bestemt på Nykøbingvej-strækningen mellem Sakskøbing og Radsted.
Hvorfor bilerne måtte vente, kan indsatsleder ved Lolland-Falster Brandvæsen Bo Christensen gøre os klogere på.
Klokken 14.55 modtog brandvæsenet en melding om, at et landbrugsredskab med en græsklipper brændte.
Indsatslederen var den første fra brandvæsenet, der nåede frem. Men det var ikke fyr og flammer, der mødte ham.
Forklaringen var, at lokale allerede havde gjort en stor del af arbejdet for brandvæsenet.
En mammutsuger, en stor slamsuger med kraftigt vakuum og vandtank, stod allerede klar, da indsatslederen kom frem.
En højtryksslange var trukket ud fra mammutsugeren, og de handlekraftige hjælpere havde selv håndteret situationen.
Et bjærgningsfirma var også kørt ind til siden og var gået i gang med pulverslukkeren.
Brandvæsenets arbejde bestod derfor kun i at kontrollere traktoren med et termisk kamera.
- De har reddet traktoren. Det er så fint gjort, og godt, at de tænkte kreativt.
- Det er jo heldigt, at de kom forbi, og at de kørte ind til siden og tilbød deres hjælp. Det er jo stort, siger han.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Stor omvæltning: Fire skoler samles i én
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet