Kom tilbage efter mere: 42-årig kvinde sigtet for tyveri to dage i træk
En 42-årig kvinde blev tilbageholdt af medarbejdere, da de fattede mistanke ved kassen. I tasken lå øl og grøntsager, og vidner mener, hun også nappede varer dagen før.
Det var tyvekosterne, da en 42-årig kvinde fra lokalområdet torsdag eftermiddag var på tur med lidt for lange fingre i et supermarked i Sakskøbing.
Kvinden havde ellers haft varer oppe på båndet og betalt - men nogle medarbejdere mistænkte, at hun gemte flere varer i sin taske. Derfor valgte de at tilbageholde kvinden.
Det viste sig, at kvinden havde gemt øl og grøntsager til en værdi af 85 kroner i sin taske, som hun forsøgte at få med hjem uden betaling. Derfor blev politiet tilkaldt.
Sigtet for flere forhold
Annonce
Klokken 13.06 blev den 42-årige kvinde anholdt og sigtet for butikstyveri.
Nogle vidner i butikken kunne fortælle, at hun allerede om onsdagen havde hapset varer i samme forretning uden at betale. Derfor blev hun også sigtet for det forhold.
Kvinden blev taget med til afhøring, hvorefter hun blev løsladt igen klokken 14.13, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret