De Konservative har medvind på Sydhavsøerne, men Marcus Knuth afventer nervøst optællingen af de personlige stemmer i hele Storkredsen. Foto: Eva Højrup
Konservative går frem lokalt – men Marcus Knuth tør ikke juble endnu
De Konservative går frem på Sydhavsøerne, men Marcus Knuth frygter, at mandaterne ryger til partifæller i de større opstillingskredse.
Det er dagen derpå – og de personlige stemmer er ved at
blive talt op ude på de enkelte valgsteder rundt på Sydhavsøerne.
De Konservative i Guldborgsund fejrede i aftes de frivilliges indsats under valgkampen hos provst og politiker Johannes Kristensen i Radsted. Foto: Eva Højrup
En af dem, der venter på det endelige stemmetal, er Marcus
Knuth (C), der stiller op for De Konservative i Sjællands Storkreds.
- Vi har gået to kandidater ind i Sjællands Storkreds, så nu
er jeg endnu mere spændt på, hvordan det hele ender, end jeg var i går,
fortæller han.
Fremgang lokalt
Både på Lolland og Falster er Konservative gået frem.
På Lolland
er partiet steget med 0.9 procent til 3.9 procent af stemmerne, i Guldborgsund
får de en endnu større fremgang på 1.7 procent til 5.6 procent. Alligevel vil
Marcus Knuth ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt.
- Det er jo en fin fremgang, men fremgangen er større i Roskilde,
som samtidig er en større kreds, og der har de en virkelig god kandidat, det
samme gælder i Ringsted, siger Marcus Knuth.
Han hentyder til partikollega-kandidaterne Victoria Helene
Olsen, der stiller op i fra Roskilde, og Rune Kristensen, der er viceborgmester
i Næstved og stiller op i Ringsted.
- Så jeg er gået fra forhåbningsfuld i aftes til nu at være bekymret,
fortæller Marcus Knuth.
- Valgresultaterne plejer at komme fra kl. 13 og frem og så
må vi se, hvordan det hele lander, siger han.
Marcus Knuth er på Lolland hele dagen for at tage valgplakater
ned sammen med en af sine frivillige partifæller.
Se videoen: Folketidende besøgte i aftes de Konservative i Guldborgsunds valgaften. Den blev afholdt hos provst og politiker Johannes Kristensen i Radsted.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst