Fejø har 448 beboere og opnåede en stemmeprocent på 75,3 procent i 2021.
Femø har 105 beboere og til valget i 2021 opnåede øen en deltagelse på 76,4 procent.
Askø og Lilleø har 42 beboere og i 2021 opnåede øen en valgdeltagelse på 95,5 procent.
På Æbleøerne er de valgdeltagelsen allerede godt på vej op, og de håber på at gøre sit for at trække den lave stemmeprocent i Lolland Kommune op.
- På Askø går det fint. Klokken 14.00 havde vi 76,8 procent i stemmeprocent, fortæller Marianne Pilhøj, der er formand for Økontaktudvalget og Askø-bo.
Selvom der ikke er mange indbyggere på øen i forhold til andre valgsteder, melder Marianne Pilhøj allerede ud nu, at Askø nok ikke rammer 100 procent valgdeltagelse. I 2021 nåede øen op på 95,5 procent.
Klokken 18, to timer før valgstederne lukker, ligger Askø på 85,7 procent, Fejø på 57,5 og Femø på 48,5.
Klokken 19.30 havde 88 procent afgivet stemme på Askø.
Annonce
Æblets ø
På Fejø var det tre ud af fire, der stemte i 2021, men valgdeltagelsen i år ser allerede rigtigt flot ud.
- Jeg tjekkede lige før, og der lå vi allerede på 58 procent, siger en glad Anne-Grethe Laursen, der er valgtilforordnet på den største af de tre øer.
Så snart arbejdsdagen er overstået og færgen er kommet over fra Kragenæs er Anne-Grethe Laursen sikker på, at deltagelsen nok skal få et ordentligt ryk op.
- Mon ikke, det sker, siger Anne-Grethe Laursen.
Håbet om at slå 2021
Den tredje i rækken melder også ind med en flot stemmeprocent på præcis halvdelen.
- 50 procent, er den på lige nu, siger Birthe Harritsø, Femø-bo og valgtilforordnet.
Til valget i 2021 endte Femø på 76 procent, så øen er allerede godt på vej til at ramme deltagelsen fra sidste valg.
- Det er en meget god stemmeprocent. Vi håber på at slå valget i 2021, men vi ved ikke, om vi når det. Indtil videre synes vi, at det går rigtigt fint, siger Birthe Harritsø.
Seneste artikler
Så meget brugte Lolland-ledere udenfor kommunen
Træk stikket inden I kortslutter!
Rektor: Ærgerligt, hvis et fritidsjob skal konkurrere med en engelsk stil
Den hemmelige hækler slår til på kæmpe julemarked
Tusindvis af elever vil nedlægge undervisning mod regeringens SU-planer
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret