Krenkerup Gods siger nej: Frygter konsekvenserne af nationalpark

Læs også: 

4400 lodsejere får brev om nationalpark: Svarfristen er 16. august

Idéen om en nationalpark er ikke faldet i god jord på Krenkerup Gods.

Den mulige nationalpark Smålandsfarvandet har mødt modstand fra flere sider, og en af Lollands og Danmarks største jordbesiddere melder sig nu også på banen. 

Patrick Reventlow-Grinling fra Krenkerup Gods frygter konsekvenserne af, at sin jord indgå i nationalparken.

- Tanken er god, men jeg er bange for konsekvenserne, siger Patrick Reventlow-Grinling.

- Nationalparken kan være en katalysator, siger han.

Dårlige erfaringer med statslig udpegning af arealer

Han har tidligere oplevet, at jord er blevet udpeget og klasificeret, og at det har givet forhindringer og begrænsninger i hans muligheder for at dyrke jorden. 

Det er den såkaldte paragraf 3-udpegning, der i dag begrænser nogle af Krenkerup Gods' muligheder for at dyrke jorden, fortæller han, på trods af at der blev forklaret, at det "bare var en registrering af nogle arealer".

- Det kom ikke til at påvirke vores dyrkningsflade, lød det, ifølge Patrick Reventlow-Grinling.

Men det holdt ikke vand.

- Nu her mange år senere viser det sig, at de her paragraf 3-områder er med til at stikke en kæp i hjulet på rigtig mange forskellige tiltag, lyder det fra ejeren af Krenkerup.

Og det samme frygter han vil ske, hvis han siger ja til at lade noget af sin jord indgå som en del af nationalparken.

Det har konsekvenser for Krenkerup Gods "i allerhøjste grad, i ufattelig mange forskellige tilfælde", fortæller Patrick Reventlow-Grinling.

Kommer til at koste så jorden ryster

På Krenkerup vil man gerne arbejde med at mindske brugen af kunstgødning og i stedet bruge mere naturlig gødning i form af mask, der er et restprodukt fra godsets ølproduktion. Det kræver, at man bygger store tankanlæg til at opbevare masken i, men disse anlæg kan man ikke placere dér, hvor det er mest effektivt, fordi nogle paragraf 3-områder spænder ben.

- Vi kan ikke få lov til at lægge de her tankanlæg helt optimalt i forhold til vores drift, fordi der er den her paragraf 3-udpegning, forklarer Reventlow-Grinling.

- Nu skal vi lægge det midt ude på en mark. Det kommer til at koste, så jorden ryster, vi kommer til at skulle køre mere med tunge maskiner, brænde mere diesel af og være besværlige ude på vejene, så det er helt klart en hindring for os, siger han.

- Vi har ligget her i 660 år til næste år, og vi skulle gerne ligge her i hvert fald 660 år mere, fortæller Patrick Reventlow-Grinling, der er 18. generation på Krenkerup, og tager sine forholdsregler.

- Jeg skal ikke bare kigge de næste to år frem, jeg skal kigge de næste to hundrede år frem, siger han.

Patrick Reventlow-Grinlings bekymring går på, at nationalparken bliver som et nyt paragraf 3-område.

Langer ud efter processen

Patrick Reventlow-Grinling retter en stærk kritik af, hvordan processen om nationalparken er blevet grebet an. Han så gerne, at man havde spurgt lodsejerne, inden man tegnede grænsen til den mulige nationalpark.

- Stregen er allerede tegnet. Det er lidt bagvendt. Der er allerede nedsat kommissioner, der er arbejdsgrupper, borgmestre, Lystfiskerforeningen, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og Lodsejerforeningen, der er inddraget i et kæmpestort cirkus.

Godsejeren havde hellere set, at man bare havde spurgt lodsejerne, som det allerførste, da det trods alt er deres ejendom, som udgør den del af nationalparken, der ligger på land.

- Jeg stoler på den grundlovssikrede private ejendomsret, og den synes jeg er sat fuldstændig til side i det her. Vi er som private lodsejere ikke på noget tidspunkt blevet inddraget i det her tidligt nok, lyder de skarpe vendinger fra indehaveren af Krenkerup Gods.

- Vi har på bagkant skullet skabe en lodsejergruppe for at forsvare vores grundlovssikrede private ejendomsret, siger han.

Frygter randpåvirkning

Foruden konsekvenserne af, at jord ligger inden for en nationalpark, frygter Patrick Reventlow-Grinling, hvad det vil betyde for jorden, der grænser op til nationalparken.

Han refererer igen til reglerne for paragraf 3-områder, hvor der også kan gælde begrænsninger for arealerne omkring disse

- Jeg frygter, at de regler også kan blive reflekteret over i den her nye nationalpark, siger Reventlow-Grinling.

Krenkerup Gods bliver påvirket i området ved Maltrup Skov, hvor godset har jord og skov inden for de foreslåede områder, der strækker sig 300 meter ind i landet fra kysten. Derudover dyrker Krenkerup jord på begge sider af Sakskøbing Fjord.

Styregruppen bag forundersøgelsen af mulighederne for en nationalpark sendte i juli et brev ud til 4.400 lodsejere i det område,  der foreslås som nationalpark. I brevet bad styregruppen lodsejerne svare på, om de kunne forestille sig at lade deres jord indgå i nationalparken.

I brevet fik lodsejerne svarfrist til den 16. august til at tilkendegive om de ønsker at lade deres jord indgå i nationalparken.

Få dage før svarfristen har 546 lodsejere givet svar. 39 procent har sagt ja,  og 52 procent har sagt nej til at lade deres jord indgå som en del af en mulig nationalpark.  

Forstår godt frygten

Skovridder hos Naturstyrelsen Jane Skov Lind har tidligere udtalt til Folketidende, at hun godt forstår frygten for, at der kan komme begrænsninger i områder, der ligger i en nationalpark.

Hun forklarer samtidig, at der gælder de samme regler i en nationalpark som uden for en nationalpark, og at der ikke er lovhjemmel i Nationalparkloven til at indføre begrænsninger.

- Med det, der sker på natur- og miljøområdet, så tror jeg ikke, at det bliver nationalparklovgivningen, der kommer til at lave begrænsninger. Mit bedste bud er, at hvis der sker begrænsninger i dyrkningsretten, så bliver det anden lovgivning, har hun tidligere udtalt til Folketidende.