Indland

Smålandsfarvandet, der blandt andet grænser op til Lollands nordlige kyster - som her ved Kragenæs - kan blive Danmarks næste og største nationalpark. Arkivfoto: Anders Knudsen

4400 lodsejere får brev om nationalpark: Svarfristen er 16. august

Der er lagt op til, at den mulige Nationalpark Smålandsfarvandet skal bygge på frivillighed. Den frivillighed møder dog skepsis blandt lodsejere, der frygter, der kommer begrænsninger, mens skovfoged forsøger at mane til besindighed, men ikke kan give nogen garantier.

Offentliggjort

Nationalpark Smålandsfarvandet

En styregruppe under Danske Nationalparker og Naturstyrelsen står for de indledende manøvrer, hvor man har fokus på borgerinddragelse og undersøger fire temaer.

Det er Natur og geologi, Landskaber og kulturhistorie, Friluftsliv og formidling, Erhverv og turisme.

Her i juli får 4400 lodsejere et brev, hvor de bliver bedt om at tage stilling til, om de vil lade deres jord indgå som en del af Nationalpark Smålandsfarvandet..

Forundersøgelsen forventes at være færdig i sommeren 2027, hvor styregruppen afleverer sine anbefalinger til ministeren, der sammen med forligspartierne omkring nationalparkerne træffer beslutning:

Skal der etableres en nationalpark?

Og hvor skal afgrænsningen gå?

I disse dage tikker digital post ind til 4400 lodsejere. I postkassen ligger et brev om en mulig Nationalpark Smålandsfarvandet.

Styregruppen for den mulige nationalpark vil undersøge grundlaget for at oprette en nationalpark, der strækker sig fra det nordlige Lolland langs kysten til det nordvestlige Falster og langs den sydvestsjællandske kyst fra Vordingborg over Næstved til Skælskør og på den måde omkranse Smålandsfarvandet og øerne heri. 

Alle øerne

Blandt modtagerne af brevet om nationalparken er netop alle lodsejerne på øerne i Smålandsfarvandet.

Det er Fejø, Femø, Askø, Rågø, Vejrø nord for Lolland og Agersø og Omø tæt på Skælskør.

Derudover er de lodsejere, der bliver spurgt, om de vil lade deres jord indgå i en potentiel nationalpark, dem, der har jord inden for 300 meter fra kysten på det nordlige Lolland eller nordvestlige Falster ud til Smålandsfarvandet eller i såkaldte Natura 2000-områder. 

Skal bygge på frivillighed

Det skal være frivilligt for lodsejere, om de vil lade deres jord indgå i en potentiel Nationalpark Smålandsfarvandet. Og det bliver de bedt om at tage stilling til i det brev, de modtager.

Lodsejerne har fået en frist til 16. august for at melde tilbage, om de er interesserede i at deltage eller ej.

I brevet til de mange lodsejere, som Folketidende er i besiddelse af et eksemplar af, fremgår det, at 'Dit svar er ikke bindende, og det medfører ingen forpligtelser. Styregruppen benytter svarene til at danne sig et overblik over, hvilken afgrænsning de vil anbefale til ministeren'.

Fostrer mistro

Meldingen om frivillighed giver en række lollandske lodsejere dog ikke meget for.

I et tidligere debatindlæg her i avisen udtrykker de bekymring for, hvor frivilligt det reelt er, hvis man lader sin jord indgå som en del af nationalparken, og stiller en række spørgsmål.

Hvis Nationalpark Smålandsfarvandet bliver en realitet, bliver den Danmarks Største. Her ses det oprindelige forundersøgelsesområde, der gik tre km ind i landet fra kysten. Nu har styregruppen valgt at gå videre med at spørge lodsejere, der har jord indenfor 300 meter fra land, der også er den såkaldte strandbeskyttelseslinje. Her er der allerede en nogle værdifulde naturområder og relativt streng beskyttelse ifølge skovridder ved Naturstyrelsen Jane Skov Lind. Foto: Naturstyrelsen.

De bekymrer sig om mulighederne for at lave ændringer på sit sommerhus, hvis det ligger i et nationalparkområde.

- Tror du, det bliver lettere at få tilladelse til at bygge til dit sommerhus, når du ligger i en nationalpark?, lyder det i indlægget.

Også om øerne i Smålandsfarvandets fremtid, den grønne omstillings rolle i området bliver der ytret bekymring for.

- Hvad med Æbleøerne, skal de oversvømmes på sigt, fordi kystsikring bliver sværere eller måske umuligt? Eller hvad med opstilling af vedvarende energi? Skal nationalparken forhindre den grønne omstilling? Må man udvikle sin ejendom? Eller vil vi se endnu flere begrænsninger og afslag?, skrev de i december i et debatindlæg.

Også bekymringen om vilkårene for at drive landbrug ligger debatindlægsunderskriverne på sinde.

- Mistes dyrkningsretten til jorden på sigt eller kommer der så mange restriktioner, at det bliver umuligt at dyrke den? Alene usikkerheden betyder faldende ejendomsværdi, som burde erstattes fuldt ud, spørger de.

Underskriveren af debatindlægget var Helge Danneskiold-Samsøe, på vegne af de lollandske lodsejere Peter Skude, Anders Stampe Holst, Johan Stampe Holst, Johannes Bay Poulsen, Harald Bay Poulsen, Carsten Høegh, Charlotte Høegh, Benjamin Høegh, Arve Johan Andresen samt Otto Danneskiold-Samsøe.

Stadig bekymret: Giver ikke mere natur at kalde det Nationalpark

Johannes Bay Poulsen var én af underskriverne af debatindlægget, og han har stadig ikke meget til overs for projektet.

Han driver et landbrug i Tjørneby ved Horslunde og har altså jord i det foreslåede område til Nationalparken.

- Jeg frygter, det bliver dyrere og mere bøvlet at drive landbrugsvirksomhed, siger Johannes Bay Poulsen.

Han er bekymret for, om han fortsat kan dyrke sin jord, og om han fortsat må dræne den.

Han frygter desuden, at jord kan blive taget fra lodsejerne, og mener, at der er 'rigeligt, der bliver taget fra dem de her år'.

Johannes Bay Poulsen kan ikke se meningen i projektet og mener ikke, det hjælper naturen.

- Man får ikke mere natur af, at det hedder nationalpark, siger han.

Maner til besindighed

Det er samme lovgivning, der gælder inde i en nationalpark som udenfor.

Det fortæller Jane Skov Lind, der er skovrider ved Naturstyrelsen. 

Kan du forstå, at nogle af de her landmænd frygter at føle sig bondefanget, hvis der bliver lavet anden lovgivning om 10 eller 20 år?

- Ja, det kan jeg sagtens forstå, siger hun.

- Men med det, der sker på natur- og miljøområdet, så tror jeg ikke, at det bliver nationalparklovgivningen, der kommer til at lave begrænsninger. Mit bedste bud er, at hvis der sker begrænsninger i dyrkningsretten, så bliver det anden lovgivning.

Hun maner til besindighed og forklarer, at lodsejerne, heriblandt Johannes Bay Poulsen, ikke bør være bekymrede for, om deres muligheder for at dyrke deres jord bliver indskrænket.

- Lige nu er der ikke noget i nationalparklovgivningen, der skulle kunne gå ind at begrænse hvorvidt, man må dræne eller ej. Det ligger der simpelthen ikke mulighed for i lovgivningen at lave den type begrænsninger. Som loven er, bør han ikke være bekymret over det, forklarer skovrideren.

Men at give en sikkerhed kan hun ikke, og forklarer, at det er et vilkår ved at leve i et demokratisk samfund, hvor politikerne er på valg hvert fjerde år, og nye love vedtages.

- Garantien for, at der ikke kommer begrænsninger om 10, 20 eller 30 år, den er der ikke nogen, der kan give, siger hun, men som nationalparkloven er nu, og har været de sidste 19 år, er der ikke begrænsninger i lodsejernes mulighed for at dyrke deres jord inden for en nationalpark, fortæller Jane Skov Lind.

Forventer skepsis

Som en del af styregruppen for forundersøgelsen af den potentielle Nationalpark Smålandsfarvandet er Henning Alfred Rasmussen (J), der er repræsentant for Lolland Kommune, og han forventer skepsis til Nationalparken blandt lodsejerne.

- Der er ingen, der rigtig ved, hvad det betyder, hvis et areal ligger i en nationalpark. Betyder det yderligere restriktioner, eller betyder det yderligere muligheder, eller betyder det ingenting, spørger han.

- Det er det underlige ved det koncept: Det er ikke til at få svar på nogen steder, siger Henning Alfred Rasmussen.

- Derfor må vi nok gå ud fra, at der er mange, der vil være skeptiske, netop fordi, der ikke er noget klart svar på, hvad det vil betyde at lade sin jord indgå i en nationalpark, siger Henning Alfred Rasmussen.

På danmarksnationalparker.dk fremgår det, at 'en nationalpark er omfattet af de samme love og reguleringer og de almindelige forvaltningsretlige principper, som allerede eksisterer i området – både inden for og uden for afgrænsningen af en nationalpark', og at 'en nationalpark kan ikke tilsidesætte den gældende lovgivning'.