NFC-fans' racistiske og homofobiske tilråb mod dommeren får nu konsekvenser for klubben. Billedet her er taget ved en anden lejlighed. Arkivfoto: Ingrid RiisIngrid Riis
"Fucking perker", "bøsserøv" og flyvende ølkrus: NFC straffes
Fodboldens Disciplinærinstans har haft bødeblokken fremme efter racistiske og homofobiske tilråb under NFC-kamp.
Bølgerne gik højt under kampen mellem NFC og Roskilde fredag den 28. august, og også for højt for nogle NFC-fans.
Det fremgår af en afgørelse fra Fodboldens Disciplinærinstans, skriver bold.dk.
Kampens dommer indberettede efter kampen, at en tilskuer havde råbt "fucking perker" efter ham umiddelbart efter kampens afslutning.
Desuden blev dommeren råbt an af en anden tilskuer med ordet "bøsserøv" og var skydeskive for et ølkrus, der ramte ham i brystet.
Kampens dommer rejser også kritik af sikkerhedspersonalet på Lollands Bank Park, der var "passive" og ikke fulgte dommerteamet til og fra omklædningsrummet.
Bøde til bjørnene
Episoderne ved kampen har resulteret i en bøde til NFC på 15.000 kroner som straf for tilråbene, som Fodboldens Disciplinærinstans vurderer som racistiske og homofobiske.
Nykøbing FC har to uger til at appellere afgørelsen.
Tager afstand
- Vi tager stor afstand fra den hændelse, der har fundet sted. Det hører ingen steder hjemme, og det er ikke noget, vi vil se eller høre i Lollands Bank Park, siger kommerciel chef i NFC Frederik Scheuermann, der forklarer, at afsenderne af tilråbene har fået karantæne fra NFCs hjemmekampe.
Derudover har Nykøbing FC skærpet sikkerheden for dommerne, forklarer Frederik Scheuermann.
- Vi har et ansvar for at skabe de rigtige rammer omkring vores kampe, og det ansvar tager vi alvorligt, siger han.
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok