Is-legende fylder rundt: Åbner op om kendte kunder og et attraktivt tilbud fra Kina

Det er sidste åbningsdag på søndag i denne uge. Sæson nummer 45 med egen isbar nærmer sig de sidste kugler og rester af krymmel.

Men naturligvis kunne 90-årige Jørgen Lydolph ikke drømme om at bruge mange sekunders overvejelse på, om det måske også er den sidste sæson som selvstændig ismand.

Altid arbejdet meget

- Jeg har altid arbejdet mange timer hver eneste dag. Det bliver jeg ved med.

Sådan lyder det kort og godt fra den nu 90-årige ismand med egen butik i Hollands Gaard. Her skal der på en fødselsdags-tirsdag ikke være den store festivitas. Hvis det står til Jørgen Lydolph selv.

- Nej, jeg går ikke så meget op i den slags.

Til gengæld går Jørgen op i is. 45 år med egen isbar og før det også et årelangt tilløb med ispinde taler et tydeligt sprog. 

Tobak blev til is

 - Det startede med vin og tobaksforretningen i Hellerup i 1962, hvor det så småt begyndte med salg af ispinde. Men min første isbar med rigtige isvafler var først fra 1981 i Hellerup, fortæller Jørgen.

Han kom til verden og voksede op i Stubbekøbing. Det blev til en uddannelse som købmand og senere et engagement i en tobaksforretning i Hellerup, før det var is, der trængte sig mere og mere på.

Men hvorfor lige is kunne være fristende at spørge til?

Det var en tilfældighed

- Det var en tilfældighed, lyder det fra ismanden.

Vi prøver igen. Der må da være mere end tilfældigheder forbundet med et 45 årigt forløb med lange arbejdsdage og masser af kugler og krymmel - dag efter dag.

Og jo, der var engang en kvinde, som med Jørgens ord nærmest var ved at tudbrøle, fordi hun syntes, is var blevet så dyre, og hun havde ikke så mange penge til at købe is for til sin familie.

- Det glemmer jeg aldrig. Hun synes også, kuglerne var meget små. Der var noget dér, som blev ved med at sidde fast, fortæller Jørgen om episoden fra dengang for små 50 år siden.

Kvinden og de dyre is

Historien om kvinden og de dyre is, som ikke var særligt store, er altså det tætteste, vi kommer på, hvor Jørgens store og årtier lange engagement i isbranchen ligger begravet.

Nåja, så er der vist også noget med de dér kunder, som bliver ved med at komme tilbage. De har gennem årene været hos Jørgen og købe is i en af hans mange isbarer rundt omkring på Sjælland og Lolland-Falster. De vender også tilbage som voksne.

- Det er sådan noget, der er lidt sjovt. Når jeg kan høre, de kan huske min isbar fra et eller andet sted, og så vender tilbage med deres børn eller måske børnebørn en dag. 

Seneste 8 år i Nykøbing

i 1998 solgte han isbaren i Hellerup og prøvede lykken med en ny isbar i 12 år i Nakskov. Der kom også en tid i Ringsted, hvor Jørgens hustru, der var blevet boende i det nordsjællandske, blev syg. 

- Min hustru døde, mens jeg også havde isbaren i Ringsted, og så bestemte jeg mig for at prøve at åbne en isbar i Nykøbing. Den har jeg haft de seneste otte år, og nu er det min eneste.

Jørgen Lydolph har som nævnt haft flere isbarer. Han har også altid selv stået bag desken, og så er han ikke meget for ansatte.

- Det er nemmere for mig med at være mig selv, siger manden, som engang afviste et ellers attraktivt tilbud om at tage til Kina.

Blev alligevel i Danmark

- Jeg havde en kunde, som gerne ville have mig med til Kina for at sælge is derovre. Det var da meget skægt, men jeg blev nu alligevel i Danmark.

Jørgen kan fortælle mange historier fra møder med kunder gennem årene. Men dem vil han helst ikke alt for meget ud med. Det kan være møder med kendte skuespillere som Poul Bundgaard, tidligere fodboldlandsholdsspillere eller eksempelvis violinisten Kim Sjøgren, som han har haft gode relationer til gennem årene via isbaren.

Sidstnævnte hænger endda på væggen i isbaren i Nykøbing, for Kim Sjøgren har kendt Lydolph siden Hellerup-årene. Han kigger også af og til forbi isbaren i Nykøbing. Og hvem ved, måske også på en rund fødselsdag?