Over 125 til borgermøde om Danmarks største datacenter: Bagmændene er stadig hemmelige

Er der strøm nok på Lolland?

Er der vand nok på Lolland?

Og hvem står bag?

Spørgsmålene var mange, da projektudviklingsselskabet Stender og Lolland Kommune tirsdag holdt borgermøde om et kæmpestort datacenter tæt på Rødby.

Hvis planerne føres ud i livet, vil det blive Danmarks største datacenter med en el-kapacitet på op til 1 GW, når det er fuldt udbygget. Med den kapacitet er projektet et af de helt store.

Flere stole

Flere end 125 havde meldt sig til borgermødet, men endnu flere dukkede op, så der måtte hentes ekstra stole.

Borgmester Marie Louise Brehm Nielsen indledte mødet med at sige, at det er skal være plads til begejstring såvel som bekymring over projektet.

Mødet blev holdt i et stort telt nogenlunde der, hvor datacentret måske opføres. 

Ikke drikkevand

Ifølge idéoplægget er datacenteret foreløbigt skitseret med en el-kapacitet på op til 1 GW, når det er fuldt udbygget. Med den kapacitet er projektet et af de helt store.

Projektområdet omfatter cirka 114 hektar syd for Lundegårdsvej mellem motorvejen og jernbanen. Anlægget får flere datahaller, strøm- og køleanlæg, batterianlæg, interne veje, servicefaciliteter og beplantning, der skal bidrage til at afskærme anlægget i landskabet.

Allan Egeris Arentsen, ceo i Stender, understregede, at de enorme mængder vand, der skal bruges til at nedkøle anlæggene, ikke kommer fra vandhanen.

- Der skal bruges vand til køling, men det bliver ikke drikkevand, sagde han flere gange.

I stedet skal der bruge såkaldt teknisk vand. Altså renset spildevand eller måske renset havvand. 

Masser af el

Allan Egeris Arentsen er helt rolig, når det kommer til, hvor dataanlægget skal hente sin strøm. 

- Vi kommer ikke til at stjæle strøm fra nogen. I producerer så meget elektricitet, at der er rigeligt til et datacenter, vurderer han. 

Marianne Skaaning er vokset op på en gård ikke langt fra, hvor det planlægges at lave det gigantiske datacenter. Gården er i teorien solgt med en betinget salgsaftale og skal rives ned.

Hun var til borgermødet med sin kæreste Leif Sonn, og begge hører til dem, der er forbeholdne, men også bevidste om, at der skal ske udvikling i området.

- Der skal jo ske udvikling, men når vi taler om strømforbruget, så kan jeg godt være bekymret for, at der er dage, hvor det ikke blæser og solen ikke skinner, siger hun.

Leif Sonn er nysgerrig og vil gerne vide, hvem der egentlig står bag planerne om datacentret.

- Hvem ejer datacentret, og hvor havner skattekronerne, spørger han.

Svaret blæser i vinden.

De egentlige bagmænd er der fortsat ikke sat navn på.

Allan Egeris Arentsens svar er:

- Jeg må ikke sige det. Først når projektet er nået så langt, at kommunen går i gang med at arbejde med lokalplanen, tror jeg de er så sikre på, at det bliver til noget, vil navnet blive offentligt.

Flere arbejdspladser

Da projektet blev lanceret, blev der lovet 390 til 450 permanente arbejdspladser, når datacentret er fuldt udbygget.

Antallet af arbejdspladser har fået et nøk opad. 

Allan Egeris Arentsen bebuder 500 varige arbejdspladser. Måske flere. 

Læs også

Par flytter efter 41 år: Gigantisk datacenter på opkøb

Brian Gardner Mogensen fra rådgivningsvirksomheden Realise forklarer, at antallet af arbejdspladser er beregnet ud fra studier fra et amerikansk universitet.

- Inden for hegnet vurderer vi, at der vil være 300 arbejdspladser. Derudover er der de indirekte arbejdspladser, siger han og nævner alt fra eksterne håndværkere og revisorer til advokater og serviceydelser. 

Marianne Skaaning er bekymret for, at datacentret bliver bemandet af arbejdskraft, der kommer langvejs fra.

- De kommer til at tage motorvejen hertil, og når dagen er slut, kører de tilbage til København. Jeg tror ikke, de kommer til at bosætte her, siger hun.

Borgermødet er blot begyndelsen på planlægningen af det enorme datacenter. Høringsfasen kører indtil 29. september, og så kommer der miljøvurdering, ny høring, lokalplan-arbejde, politisk behandling og klagemulighed.