Efter 21 dages forhandlinger står det nu klart, hvad der skal ske med medarbejderne på Sukkerfabrikken i Nakskov, når produktionen lukkes efter fabrikkens sidste kampagne.
Det oplyser Nordic Sugar i en pressemeddelelse.
70 medarbejdere bliver opsagt og stopper efter kampagnen.
Omkring 50 medarbejdere bevarer deres jobs i fabrikkens pakkeri og servicecenter, som forbliver i Nakskov. Til sidst vil 30 ansatte blive tilbudt stillinger andre steder i Nordic Sugar eller Nordzucker.
Da lukningen oprindeligt blev meldt ud, lød det ellers, at op imod 150 jobs var i fare for at ryge.
Annonce
Bliver hjulpet videre
Nordic Sugar vil forsøge at hjælpe de 70 afskedigede ansatte videre.
"Alle medarbejdere, der opsiges, vil få tilbudt hjælp til bl.a. jobsøgning, ligesom der efter kampagnen vil være dialog om uddannelse og opkvalificering inden fritstilling og fratrædelse", lyder det i pressemeddelelsen.
Medarbejderne vil i løbet af denne uge blive kaldt ind til en samtale, hvor de vil blive orienteret om, hvad der sker med deres ansættelse, oplyser Nordic Sugar til Folketidende.
Uvis skæbne for dyrkere
Det er endnu uvist, hvad den nye virkelighed bliver for roedyrkerne.
”Dialogen med vores dyrkere er stadig i gang og skrider godt frem. Fokus er på at skabe klarhed for alle parter. Vi forventer ikke at have yderligere opdateringer om disse drøftelser – herunder et resultat – før senere på efteråret," står der i pressemeddelelsen.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Jazzen i underskud: Tager ny metode i brug for at skovle penge ind
Karina frygter, at Lolland bliver en ø, der "slet ikke er for mennesker"
Borgerne har talt: Politikerne skal tage stilling til omstridt sag
Lene gik med læbestift, Chanel og pudderetui til det sidste
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Mest læste artikler
Femø-bo fandt død kvinde: - Jeg fik et chok
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Nu er hun fundet: Politiet efterlyste ung kvinde fra Østfalster