Kritiker: Krigsskibe er gaven, en borgmester ikke skal ønske sig

Hvordan får man 45 andre borgmestre til at bakke op om en opfordring til regeringen? Man tager til Folkemødet på Bornholm.

For Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), blev mødet blev altså ikke kun en trumf ved bordfoldbordet, men blev også benyttet til at få overbevist de sidste i flokken.

- Det er sådan noget, der kan lade sig gøre på Bornholm. Det er derfor, man netværker, siger han.

Se video fra sejren i bordfodbold her. (Artiklen fortsætter under videoen.)

I kampen om værfts-arbejdspladserne er Lolland Kommune blandt andet oppe mod Esbjerg Havn, Lindø ved Odense og Frederikshavn Kommune, som også lægger billet ind på at få en bid af kagen, og Holger Schou Rasmussen røber, at initiativet med at samle de østdanske borgmestre til en fælles opfordring udspringer af en frustration.

- Der har lidt kørt en undertone, når man snakker om Lindø og Esbjerg, at "Lolland kan jo ikke skaffe den faglighed og arbejdskraft, der skal til". Men det kan Esbjerg og Lindø heller ikke alene, selvom de ligger op af lidt større byer. Det pisser mig en lille smule af, siger han.

Tidligere har Arne Ullum, der er chefredaktør for NB-Medier, advaret borgmestre mod at ønske sig værfts-arbejdspladserne. Det gjorde han under overskriften "Krigsskibe er gaven en borgmester ikke skal ønske sig".

Her skrev han:

"Alle borgmestre bør lige sætte sig stille ned og gennemtænke, hvad det på lang sigt vil betyde for kommunen, hvis man får en markant vækst i en værftsindustri, som alene er båret af nogle folketingspolitikeres romantiske nationale drømme tilsat et godt skvulp af populisme."

Arne Ullum påpeger nemlig, at det kan blive svært at skaffe arbejdskraften, som med statsstøtte i ryggen vil blive "hugget" fra private virksomheder, der vil lide under det. Og at værfterne med sandsynligvis vil lukke igen i 2030'erne, når krigsskibene er bygget - men så er det ikke sikkert, der er arbejde til de fyrede værftsarbejdere.

Hele samfundet løftes

Den kritik er Holger Schou Rasmussen dog uenig i.

- Det er ligesom med tunnelbyggeriet - det slutter også på et tidspunkt. Vi siger bare, at havnen er til rådighed, og den kan meget mere med industriparken bagved og med dokkerne. Det kan være, skibsbyggerne siger "vi skal bare have to dok-linjer, så kan vi lave skibe på samlebånd", siger han og tilføjer, at det vil være europæisk arbejdskraft, der skal hentes ind.

- Uanset om du lægger det i Lindø eller Esbjerg, skal der folk ind udefra. Og vi ligger jo i en grænseregion ned mod Tyskland, og hvis det er tyske aktører, der skal lave det meste, så får de nogle af deres tyske eksperter herop - ligesom Vinci har gjort med tunnelbyggeriet. Mange af deres ingeniører er kommet herop, og så er der kommet en masse blue collar fra Polen og Rumænien, siger han.

Holger Schou Rasmussen tilføjer, at produktionen hos Vestas og hos Femern-byggeriet har betydet, at lokale håndværkere og ufaglærte har fået arbejde.

- De er trukket ud af det lokale arbejdsmarked, og så siger de lokale virksomheder "nu flytter de fra os". Men hvis I vil beholde jeres medarbejdere, er det noget med de løn- og arbejdsvilkår, der er. Og jeg kan se, at håndværkere på Lolland jo ikke får det samme i timen som dem, der tager til København og arbejder. Så der sker det, at hele samfundet bliver løftet, så det er jeg ikke så bange for, siger han og tilføjer:

- Bliver det en betingelse, at skibene skal bygges på dansk jord, så kommer arbejdskraften til at være en udfordring, ligegyldigt hvor du lægger det. Så kan man ligeså godt gøre det ved grænsen til Tyskland, hvor det er lettere at få folk op end det måske er i Frederikshavn.