En lokal forfatter er kommet i fint litterært selskab.
Det er Michael Næsted Nielsen fra Sundby, som nu optræder i en 1,6 kilo tung antologi, "Æ", med digte af danske forfattere.
Blandt de 108, som er med i "Æ", er blandt andet Asger Schnack, Bo Hr Hansen, Peter Poulsen og Arne Herløv Petersen.
Dertil har 70 visuelle kunstnere illustreret antologien, som er udkommet på Det Poetiske Bureau i Borre på Møn.
Digt og video
- Jeg har bidraget med en enkelt tekst til antologien, og så har jeg fremstillet en introduktionsvideo, fortæller Michael Næsted Nielsen.
Forfatteren fortæller i øvrigt, at overskuddet ved salget af "Æ" går til to ngo-er.
Det er Læger uden Grænser og Journalister uden Grænser.
Michael Næsted Nielsen har en ganske særlig forklaring på, at antologien, der udkom i februar, hedder netop "Æ".
- Der er nemlig ingen danske digte, der begynder med Æ, siger han.
Smal litteratur
Han har været forfatter siden 1990 og har tidligere udgivet 13-14 digtsamlinger.
- Men digte er smal litteratur og ekstremt svært at sælge i boghandler. Så det er bestemt ikke noget, som man kan leve af, siger Michael Næsted Nielsen.
Han har derfor skrevet mange spændingsbøger for børn og unge, både romaner og noveller.
I alt 120 udgivelser er det blevet til, og der er flere på vej.
Desuden har han undervist på forskellige forfatterkurser.
Sparringspartnere
Så litteratur fylder meget i hjemmet på Kastanievej, som han deler med sin mand Jonas Sjöström.
Denne er også i gang med en forfatterkarriere med flere bøger bag sig.
- Og vi er rigtig gode til at sparre med hinanden, siger de begge.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst