Følger man i denne uge med i det populære TV 2-livstilsprogram "Vi drukner i rod", vil man kunne spotte et lokalt ansigt på TV-skærmen.
Her besøger oprydningseksperterne nemlig 66-årige Anita Laugesen fra Sakskøbing, som til dagligt arbejder som greenkeeper i golfklubben Storstrømmen i Nykøbing.
Anita Laugesens hus på 127 kvadratmeter var blevet så rodet, at hendes barnebarn på 10 måneder ikke længere kunne komme på besøg.
I programmet blev alle Anita Laugesens ting og sager fordelt i kategorier i en stor hal. Herfra sorterede lolliken alle de ting fra, hun ikke længere behøvede.Foto: Lars E. Andreassen/TV 2
- Den gjorde virkelig nas. Og der gik det op for mig: Jeg bliver jo ved med at gøre det værre og værre, så de bare trækker sig mere og mere, siger Anita Laugesen i udsendelsen.
Hun besluttede, at det skulle være slut og tilmeldte sig straks programmet for at få hjælp til at komme rodet til livs.
Fra 207 til 89 flyttekasser
Nu har jeg ro i mit hjem
Anita Laugesen, deltager i "Vi drukner i rod"
Inden Anita Laugesen med hjælp fra eksperterne fik sorteret alle de ting og sager fra, hun ikke havde brug for, havde hun nok til at fylde 207 flyttekasser.
Men efter den store frasortering fyldte det kun 89 flyttekasser.
- Ej hvor er det flot. Det er lækkert, udbryder hun begejstret, da eksperterne afslører resultatet i programmet.
En "kæmpe forandring"
Til Folketidende udtaler hun, at hun er glad for, at hun tilmeldte sig programmet, som blev optaget i oktober.
- Nogle gange kan det da godt rode lidt, men nu ved jeg, hvor tingene skal hen. Det har alt sammen sin plads, fortæller hun.
- Nu har jeg ro i mit hjem.
Alligevel har det krævet sin tilvænning.
- Hele den uge, hvor det bliver optaget, er man så koncentreret. Allerede ugen efter var jeg tilbage på arbejde, og der var nogen, der sagde, at det måske var lige tidligt nok. For man glæder sig jo over denne kæmpe forandring, men det er jo også en stor forandring i ens tanker. Det var lidt sværere, siger hun.
Hun glæder sig over, at alle børnebørnene nu jævnligt kommer på besøg i huset.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Hvorfor skal et datacenter på Nordfalster sluge al vores grønne strøm?
NFC-rengøringssag forsvandt fra dagsordenen: Her er forklaringen
Syv anholdt i stor narkoaktion på Lolland
Nykøbing-rektor reagerer på sammenlægning
Efter stor forandring: Nu reagerer Lolland-rektorer
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet