Diabetesforeningens sundhedsbus kører rundt i landet for at teste forbipasserende for diabetes. Hver tredje får først diagnosen, når skaderne er sat ind. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Mange kan have diabetes uden at vide det
Ifølge Diabetesforeningen, der lørdag besøgte Nykøbing, kan 1400 borgere i Guldborgsund Kommune have diabetes uden at vide det.
Diabetesforeningens sundhedsbus fandt flere med diabetes
Diabetesforeningens sundhedsbus besøgte Nykøbing og afslørede, at 10 ud af i alt 126 testede personer havde diabetes.
Ifølge Diabetesforeningen får hver tredje først diagnosen, når skaderne allerede er sat ind.
Ti personer fandt lørdag ud af, at de har diabetes - og det er bare en brøkdel af de 1400 borgere, der potentielt går rundt med sygdommen uden at vide det.
De ti fik deres blodsukker målt ved Diabetesforeningens sundhedsbus, da den lørdag den 13. september kom forbi Nykøbing.
Diabetesforeningens sundhedsbus trillede lørdag ind i Nykøbing. Foto: Diabetesforeningen
Når bussen triller rundt i landet, er det med et klart formål for øje:
- Når vi tager sundhedsbussen med ud i landet, kan vi nå mennesker, som måske ikke selv ville have opsøgt en læge for at blive testet. Hvert enkelt møde kan være afgørende, for jo tidligere vi opdager diabetes eller forstadier til sygdommen, jo bedre er mulighederne for at forebygge alvorlige komplikationer, siger Tanja Thybo, forskningsleder i Diabetesforeningen.
Ifølge Diabetesforeningen har over 4400 borgere i Guldborgsund Kommune type 2-diabetes. Det er 9 procent af befolkningen i kommunen, og dermed også højere end landsgennemsnittet på 6,9 procent.
Diabetesforeningens sundhedsbus testede i alt 126 mennesker, og 82 fik målt deres blodsukker. Af dem havde 10 diabetes. Det svarer til 12 procent af dem, der fik målt deres blodsukker.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Husker du meteoritten fra Maribo? Nu skal den udstilles
De drømmer om en skole, hvor alle har lyst til at komme
Stafet for livet lander kæmperesultat
Lukker stor udfaldsvej på lørdag
Ansat overfaldet på Saxenhøj: "Jeg kommer tilbage og smadrer dit ansigt"
Mest læste artikler
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet