Din Stemmes Marie-Louise Brehm Nielsen præsenteres som ny borgmester i Lolland Kommune på et pressemøde efter forhandlinger på Maribo Rådhus fredag den 21. november 2025.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)Mads Claus Rasmussen
Marie-Louise Brehm Nielsen rækker ud til Benny Damgaard
Lollands kommende borgmester har lagt en video ud, hvor hun appellerer til Danmarksdemokraten, hun forhandlede med til sidste time.
Marie-Louise Brehm Nielsen appellerer til samarbejde
Marie-Louise Brehm Nielsen, Lollands kommende borgmester, har delt en video fra Maribo, hvor hun opfordrer til fortsat samarbejde med Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne.
Hun understreger vigtigheden af ærlighed og ordentlighed i forhandlingerne og ønsker at bygge videre på det eksisterende samarbejde uden at inkludere solceller eller vindmøller.
På en, hvad der har været, travlt eftermiddag i Maribo, fandt Lollands nyudnævnte borgmester tid til at lave en video til sin Facebook af cirka et minuts varighed.
I videoen kommer hun med et budskab til dem, hun har forhandlet med, og i særdeleshed til Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne. Ordlyden i sin fulde længde bringer vi her:
- Kære alle sammen.
- Som I nok har fundet ud af, er jeg blevet peget på som borgmester. Og det er vigtigt for mig at sige: Kære - specielt Benny - og alle jer andre, der sad i forhandlingslokalerne. Jeg håber, I har kunnet se, at jeg har været ærlig, og jeg har været ordentlig. Jeg har orienteret jer hele vejen igennem. og jeg gav dig lov til, Benny, at søge et flertal uden om os til at starte med, inden jeg selv forsøgte, om jeg kunne skaffe et flertal, hvor vi også skulle have økonomien i orden.
- Det her samarbejde, som vi har lavet, det skal der bygges videre på. De ting, vi har udrettet sammen, det skal der bygges videre på. Og der skal ikke nogen solceller eller vindmøller op.
Om den slagne stemmesluger, Benny Damgaard, har kigget med på videoen og hørt budskabet, vides ikke.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet