Lolland

Lollands borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (DS). Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen

Medie: Borgmester tror, Lolland Kommune bliver sat under administration

Kommunens underskud er så stort, at borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen tror, det bliver svært at undgå.

Offentliggjort Sidst opdateret


Der lyder dystre toner fra Lolland Kommunes borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen denne tirsdag.

Borgmesteren siger til mediet NB Kommune, at hun er næsten sikker på, at kommunen bliver sat under statslig administration. 

Det skyldes ifølge NB Kommune, at Lolland Kommune kigger hen imod et underskud på mere end en halv milliard kroner - 531 millioner - og selvom man igen i år forventer at få et betydeligt tilskud fra staten som særligt vanskeligt stillet kommune, så er det borgmesterens forventning, at det langt fra er nok.

Marie-Louise Brehm Nielsen forventer, at man stadig vil have et underskud på mere end 300 millioner kroner.

- Vi kan ikke skære til i de mængder her. Christiansborg afgør vores skæbne nu, siger hun til NB-Kommune.

Folketidende arbejder på at få en kommentar fra borgmesteren.

Hvis en kommune bliver sat under statslig administration kan det betyde flere ting i praksis:

Blandt andet, at kommunen får mindre frihed til selv at bestemme økonomien, at staten kan kræve genopretningsplaner, besparelser eller ændringer og at lån, dispositioner eller budgetgreb kan blive underlagt godkendelse eller tæt kontrol.

Kommunen fortsætter dog med borgmester, byråd og drift.

LF’s største valgdebat - live på Folketidende.dk

På lørdag går 19 lokale kandidater på scenen til valgkampens største debat. 

Følg det live her på Folketidende.dk, hvor vi streamer og blogger direkte fra debatten. 

Det er klokken 14 - lige her, hvor du læser med nu. 

Vil du selv være med som publikum, foregår det på GuldBoSund fra klokken 12:30 - vi starter med stegt flæsk. 

Tilmelding på ftfordele.dk