83 virksomheder deltog i begyndelsen af februar i den årlige job- og uddannelsesmesse i Guldborgsund Kommune. Messen, der fandt sted i Guldboxen i Nykøbing, havde 1.700 besøgende, og helt som det var håbet og intentionen, så har messen også ført til konkrete job for nogle af de besøgende.
Det viser en opgørelse fra Guldborgsund Kommunes virksomhedsservice. Ifølge en pressemeddelelse fra kommunen har foreløbig 10 af de 83 deltagende virksomheder meldt tilbage, at de har ansat en medarbejder, som de mødte på messen, og derudover har flere andre aftalt at holde opfølgende samtaler med potentielle kandidater.
En af de virksomheder, der i forlængelse af messen har ansat en ny medarbejder, er Sax-Trans fra Sakskøbing.
- Vi fik en henvendelse fra en jobsøgende på vores stand, som gerne ville arbejde som chauffør. Og vi manglede chauffører på det tidspunkt. Efter dialog med kommunens virksomhedsservice fik borgeren bevilget et ADR-bevis i farligt gods, og han er nu startet i job hos os, fortæller transportchef Dan Davidsen.
Formanden for kommunens arbejdsmarkeds- og rekrutteringsudvalg, Stine Steffensen (DF), glæder sig over udviklingen.
- Det er præcis sådan nogle historier, der viser værdien af vores tætte samarbejde med virksomhederne. Når vi kan hjælpe med at matche lokale virksomheder med de rette kandidater – og understøtte opkvalificeringen, når det er nødvendigt – så løser vi vores kerneopgave, siger hun i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet