Elise Sydendal, folketingsmedlem valgt for Alternativet, er ikke i tvivl.
Det er en virkelig dårlig idé, og jeg kan slet ikke se for mig, hvor al den grønne strøm skal komme fra.
Elise Sydendal, folketingsmedlem (Å)
Et kæmpe datacenter, der skal brede sig over godt 114 hektar nær Rødby, strider direkte imod den grønne omstilling.
Tirsdag fik Elise Sydendal, der er vokset op på Fejø, et hul i kalenderne og skyndte sig til Lolland for at deltage i et borgermøde om et datacenter, som foreløbigt er skitseret med en el-kapacitet på op til 1 GW, når det er fuldt udbygget. Det store el-forbrug betyder, at hvis det realiseres, bliver det Danmarks største datacenter.
- Jeg er så bekymret. Det er en virkelig dårlig idé, og jeg kan slet ikke se for mig, hvor al den grønne strøm skal komme fra, siger hun.
Rigeligt
Annonce
Ifølge projektudviklingsselskabet Stender Innovation, der arbejder på at få realiseret planerne om datacentret syd for Lundegårdsvej mellem motorvej og jernbane, er der ikke grund til at være bekymret for, at der ikke er strøm nok.
- Vi kommer ikke til at stjæle strøm fra nogen. I producerer så meget elektricitet, at der er rigeligt til et datacenter, siger ceo i Stender Innovation, Allan Egeris Arentsen.
Allan Egeris Arentsen, ceo i Stender Innovation, forsikrer, at der er nok grøn strøm på Lolland. Foto: Anna C. Møhl
Trods forsikringen om, at der produceres så meget grøn strøm på Lolland, at der nok til et gigantisk datacenter, holder Elise Sydendal fast i, at den grønne omstilling er meget vigtigere, end et anlæg, der lagrer, bearbejder og deler digital data.
- Vi skal ikke lave nye projekter, der øger strømforbruget så voldsomt. Vi kan sagtens nøjes med de datacentret, vi allerede har, siger hun.
- Hvornår har du sidst brugt digitale tjenester, der kræver et datacenter?
- I dag har jeg delt en story på sociale medier, siger Elise Sydendal.
Hun mener, at det planlagte datacenter skal være så stort, fordi det skal bruges til at træne AI-modeller.
- De udplyndrer vores ressourcer og er ligeglade med lokalebefolkningen, mener hun.
Hvem der står bag det planlagte datacenter, er endnu ikke offentliggjort.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret