I Nysted, hvor historien rækker helt tilbage til middelalderen, bliver fortiden levende igen, når middelaldermarkedet fra den indtager området ved den over 700 år gamle kirke.
Markedet byder på tre dage, hvor gæsterne kan leve sig tilbage til dengang, byen var ung.
Middelaldermarkedet byder på oplevelser for hele familien, når området ved Nysted Kirke bliver forvandlet til et levende middelalderunivers med aktiviteter for både børn og voksne.
Her kan man opleve kampopvisninger med sværd, økser og andre middelaldervåben, gå på opdagelse i boderne og nyde mad, øl, mjød og drikke til de mindste. Samtidig sørger musikere med middelaldertoner for stemningen, så nutiden for en stund bliver skiftet ud med fortiden.
Samme weekend byder Nysted også på Hajkutterfestival på havnen med flere dage fulde af oplevelser.
Hajkutterfestivalen
Fredag 31. juli: kl. 14.00-23.30
Lørdag 1. august: kl. 09.00-23.30
Søndag 2. august: kl. 09.00-23.00
Mandag 3. august: kl. 09.00-23.00
Tirsdag 4. august: kl. 09.00-23.00
Onsdag 5. august: kl. 08.00-10.00
Gæsterne kan blandt andet komme på sejltur med hajkutteren Hansine, opleve kapsejlads, krabbevæddeløb og børneaktiviteter samt nyde fiskeretter, musik og havnestemning.
Hajkutterfestivalen fortsætter helt frem til 5. august, mens middelaldermarkedet slutter 2. august.
Et marked med særlig betydning
Mens Middelaldermarkedet byder på oplevelser for hele familien, er der også gæster, som oplever markedet på et mere personligt plan.
Det gælder for eksempel Camilla Kviatkowski, der flere gange har været frivillig på middelaldermarkedet.
For de fleste er middelaldermarkedet en sjov oplevelse. For hende er det også en mulighed for at leve sig ind i en tid, hun føler en særlig forbindelse til.
Hun er asetroende, og for hende er markedet ikke kun en historisk oplevelse. Det er også en måde at komme tættere på en tid, der minder om vikingetiden, hvor hendes tro har sine rødder.
– Når jeg er der som gæst, får jeg følelsen af at træde ind i en helt anden verden. Det er spændende og fascinerende at opleve det udefra, næsten som en levende teaterforestilling, fortæller Camilla Kviatkowski.
Men som frivillig oplever hun markedet fra en helt anden vinkel.
– Der er noget særligt ved den tidslomme, man træder ind i. Når man er frivillig, bliver man endnu mere en del af verdenen, fordi man kender historien og er med til at formidle den. Det er en helt særlig følelse, siger hun.
Hun beskriver fællesskabet på markedet som noget helt særligt.
– Jeg føler mig modtaget. Jeg er sammen med mennesker, der forstår mine værdier, og der er en særlig frihed ved det. Man føler sig bare som en stor familie, forklarer Camilla Kviatkowski.
Fra kristen til asetroende
I dag er asatroen en vigtig del af Camilla Kviatkowskis liv. Men sådan har det ikke altid været.
– Jeg var meget dybt troende kristen, men der var bare noget mellem Vorherre deroppe og mig, der ikke fungerede. Så jeg valgte at blive spirituel, fordi jeg ikke troede på, at der sad én gud og bestemte, fortæller Camilla Kviatkowski.
For Camilla Kviatkowski blev det et brud med kristendommen.
– Jeg følte en befrielse, da jeg slap kristendommen, tilføjer Camilla Kviatkowski.
Senere mødte hun sin mand, som også var interesseret i asatroen.
– Vi begyndte at læse og undersøge troen, og jo mere jeg læste, jo mere føltes det som et puslespil i mig, der blev samlet, forklare Camilla Kviatkowski.
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst