Krimi

Arkivfoto: Niclas Jessen

Narkohund fik færten af lommen

En 34-årig mand blev sigtet, da politiet fandt hash under en kontrol i Rødbyhavn.

Offentliggjort

En 34-årig udenlandsk mand er sigtet for at have hash på sig ved indrejsekontrollen i Rødbyhavn.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.

Det skete tirsdag klokken 13.45, da politiet standsede en bus, som kom med færgen fra Tyskland.

En narkohund blev sendt gennem bussen, og den fattede interesse for en lomme på manden.

Her fandt politiet hash, og den 34-årige blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer.