Nykøbing FC var både foran og bagud i comebacket til 2. division fredag aften, men i sidste ende lykkedes det at få point og fortsætte stimen som ubesejret. Arkivfoto: BetaMyBrian Mortensen
NFC's rekordstime fortsætter
Nykøbing FC udlignede i de døende minutter af sæsonpremieren i 2. division i fodbold.
Nykøbing FC fortsætter den imponerende rekordstime fra sidste sæson. Landsdelens fodboldflagskib er nu oppe på 22 kampe i træk uden nederlag.
Fredag aften gjorde holdet comeback i 2. division efter oprykningen, og det lykkedes holdet at kæmpe sig til et point, da Oliver Svendsen i starten af hele 11 minutters overtid udlignede til slutresultatet 2-2 mod Fremad Amager hjemme i Lollands Bank Park.
En ellers chancerig første halvleg sluttede uden scoringer, men de kom i den sidste halve time.
Efter 62 minutters bragte Mikkel Dahl Nykøbing FC foran med 1-0, men glæden varede ikke længe. For allerede fire minutter senere udlignede gæsterne, og 10 minutter efter det, lå bolden igen i NFC-nettet.
Men de mørkeblå har gennem hele sidste sæson opbygget et stærkt mindset og en stor tro på egne evner, og på den baggrund var det måske ikke helt overraskende, at Oliver Svendsen dukkede op i slutfasen og sendte bolden i kassen til slutresultatet 2-2.
Der blev spillet to andre kampe i 2. division fredag aften. FC Roskilde og Næstved spillede også uafgjort 2-2 på førstnævntes bane.
Eneste hold, der var i stand til vinde på premiereaftenen, var B93, som på udebane slog FA 2000, der ligesom Nykøbing FC er oprykker.
De øvrige kampe i første runde spilles i løbet af weekenden.
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok