Bangsebroskoven har fået en renoveret mountainbike-bane til børn og voksne.
Trailstars Falsters familiehold cykler sammen og fejrede åbningen.
Den renoverede teknikbane i Bangsebroskoven er nu officielt indviet af Trailstars Falster med taler, rød snor, cykelture og fejring af klubbens særlige familiehold.
Lørdag deltog omkring 40 børn og voksne i arrangementet, hvor formand for Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget i Guldborgsund Kommune, Katrine Bumann, holdt tale, inden to unge mountainbikere klippede den røde snor til banen.
Efterfølgende blev banen taget i brug af både børn og voksne, mens der blev serveret kage, pandekager og børnechampagne.
Renoveringen af teknikbanen er blevet mulig, efter Trailstars Falster har modtaget 264.375 kroner fra Nordea-fonden.
Mangeårigt ønske om renovering
Annonce
Teknikbanen i Bangsebroskoven blev oprindeligt anlagt i 2018 og bruges både af klubbens medlemmer, skoler, dagtilbud og andre besøgende i området. Efter mange års brug fik klubben nu mulighed for en professionel renovering og opgradering, så banen kan bruges sikkert og inspirerende i mange år fremover af cykelinteresserede i alle aldre.
Der var selvfølgelig også kage til at markere både indvielse og "Bedste-holdets" fødselsdag.Foto: Michael Højlund Larsen
Samtidig med indvielsen markerede Trailstars Falster 1-års fødselsdag for klubbens “Bedste-hold”, hvor børn og voksne cykler sammen.
- Frem for, at børn bliver afleveret af deres forældre og hentet igen, så er forældrene med her, så man cykler sammen, siger formand i Trailstars Falster, Michael Højlund Larsen, til Folketidende.
Ifølge ham spænder holdet fra små børn på løbecykler til voksne motionister, og idéen opstod med inspiration fra hans egen bedstemor, der cyklede med sine børnebørn.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret