Det er på markarealet mellem Ny Kirstineberg Gods og Pandebjergvej-kvarteret, at det nye boligområde ønskes opført. Arkivfoto: Anders KnudsenFoto: Anders Knudsen, FT
Nyt boligkvarter på vej: 130 rækkehuse og 30 parcelhuse i høring
Et nyt boligkvarter i Nykøbing er rykket et skridt nærmere. Nu skal borgerne høres.
Nykøbing kan snart blive udvidet med et nyt boligkvarter med 130 rækkehuse og 30 parcelhuse.
Planerne har været undervejs i et stykke tid, og nu har teknik-, natur- og miljøudvalget sendt et forslag til en ny lokalplan for området ud i offentlig høring. Det skriver Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.
Det er et landbrugsareal ved Ny Kirstineberg Gods nord for Pandebjergvej i Nykøbing, der er udset til at blive omdannet til boligkvarter.
Ifølge
planen skal området udvikles som et grønt og sammenhængende kvarter, hvor
byggeriet tilpasses landskabet og omgivelserne, fremgår det af pressemeddelelsen.
- Den tætte
kobling til omgivelserne ved Ny Kirstineberg Gods giver projektet en stærk
identitet, og samtidig åbner variationen mellem rækkehuse og parcelhuse for et
kvarter, der kan favne mange forskellige beboere og boligbehov.
Annonce
- Det er et
ambitiøst projekt, og vi ser det i udvalget som en stor mulighed for at løfte
hele den nordlige del af byen, siger formanden for teknik-, natur og miljøudvalget Henrik
Høegh-Andersen (V).
Udvalgets næstformand Annemette Schønberg Johnsen (SF) ser et stort potentiale i det nye boligkvarter, men påpeger også, at det er vigtigt at lytte til naboerne, før man går i gang.
- Når et
område udvikler sig, påvirker det naturligt hverdagen for dem, der bor der i
forvejen – og derfor lægger vi vægt på at lytte til naboernes perspektiver, så
det nye kvarter kan falde så godt ind i omgivelserne som muligt, siger hun i pressemeddelelsen.
Lokalplanforslaget er i høring frem til 8. juni. Herefter skal høringssvarene behandles, inden politikerne skal tage endelig stilling til planerne til efteråret.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret