Politiet var mandag formiddag til stede på Næstved Banegård, hvor man omkring klokken 10 havde fået en anmeldelse om røgudvikling fra et tog.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en myndighedsmeddelelse på Politi Update.
Brandvæsenet undersøgte herefter årsagen til røg og de nærmere omstændigheder.
Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Benjamin Voss oplyser, at intet tyder på, at det var en forsætlig handling.
- Det er muligvis et udstødningsrør, som har været årsagen til røgudviklingen, lyder det fra vagtchefen.
Han tilføjer, at omkring 100 passagerer blev evakueret fra toget på Næstved Banegård.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne.
Ifølge DSB's pressevagt, blev togtrafikken mellem Næstved og Nykøbing Falster kortvarigt indstillet.
Togtrafikken blev omkring klokken 11.00 genoptaget, og togene kører derfor normalt igen.
RITZAU
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker