Vejr & Trafik

Foto: Jan Schmidt, Xdmedia

Bilist ramte løbsk hest på motorvejen

En kvindelig bilist fik sig sent lørdag eftermiddag lidt af et chok.

Offentliggjort Sidst opdateret

OPDATERET med oplysninger om, hvilket dyr, der blev påkørt.

Ingen personer kom fysisk til skade, men en kvindelig bilist fik sig sent  lørdag eftermiddag lidt af et chok på Sydmotorvejen på Nordfalster.

Kvinden kom kørende i nordgående retning, da hun et sted mellem afkørslerne ved Eskilstrup og Nørre Alslev ramte et dyr, der løb på tværs af vejen.

Efterfølgende forsvandt dyret, mens bilisten holdt ind i nødsporet. 

Politiets vagtchef oplyser tidligt lørdag aften til TV2 Øst, at det var en løs hest, der blev ramt af bilen. Hesten mistede livet og ligger i nødsporet, oplyser vagtchefen.

Ifølge politiets vagtchef er der sket materiel skade på bilen, men altså ikke nogen personskade.

Kort efter klokken 20 var der ryddet op på stedet, og alle spor er igen fuldt farbare.