René Christensen (M) kritiserer Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne for ikke at tage ansvar.PatrickKirkby.com
René Christensen går i rette med DF: - De tager det ikke alvorligt
Moderaternes René Christensen beskylder Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne for at sige ét og gøre noget andet i energipolitikken efter det droppede solcelleprojekt på Skjørringe Gods på Falster.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning har afvist et planlagt solcelleprojekt på 220 hektar ved Skjørringe Gods.
Afslaget skyldes hensyn til skovbeskyttelseslinjer og beskyttet jord.
Beslutningen møder kritik fra Socialdemokratiet, Venstre og SF, mens Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne glæder sig over afgørelsen.
De mener, at natur- og landskabshensyn bør veje tungere end udbygningen af solceller.
Nu melder Moderaternes René Christensen sig på banen og mener ikke, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne tager situationen alvorligt.
De seneste dages frustrationer over og hyldester til historien om, at staten i form af Styrelsen for Grøn Arealomlægning har sat en stopper for et stort opslået solcelleanlæg ved Skjørringe Gods på Falster, får nu også Moderaternes René Christensen til at reagere.
Han mener, at de siger et, men gør noget andet, og anklager dem for at føre uansvarlig politik.
Nej, nej, nej
- De siger, at det er blevet for dyrt at være dansker. Men når vi har mulighed for at skabe mere dansk energi, flere arbejdspladser og større forsyningssikkerhed, er svaret tilsyneladende altid nej, siger René Christensen.
- Når man siger nej til mere dansk energiproduktion, accepterer man samtidig en større afhængighed af udenlandsk energi og internationale prisstigninger, lyder det fra René Christensen.
Det mener moderaten og den tidligere DF'er ikke hænger sammen.
- Energi er det, der driver priserne. Om du skal have en liter mælk eller en liter maling, så er energipriserne utrolig væsentlige i forhold til, hvad det koster, forklarer det tidligere folketingsmedlem.
- Vi er nødt til at have noget infrastruktur
Det er ikke første gang, der har været kritiske røster mod et solcelleprojekt.
Hvordan vil du forsvare den her solcellepark over for borgere i Guldborgsund Kommune, der mener, det er forkert at bruge god landbrugsjord til at opstille solceller på?
- For at have et samfund, der kan fungere, er vi nødt til at have noget infrastruktur. Jeg kan ikke huske, at vi har manglet strøm. Jeg kan ikke huske, vi har manglet varme, men det vil vi komme til i fremtiden, hvis vi ikke begynder at tænke os om, advarer Christensen.
- Men det er ikke kun en dansk ting, det er en europæisk ting. Og det skal Guldborgsund Kommune også være en del af. Det har vi en stor interesse i, siger byrådsmedlemmet.
- Tager det ikke alvorligt
René Christensen er kritisk i sin retorik af Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne og siger:
- At man ikke tager sin stilling alvorligt. At man ikke tager det alvorligt, at man har fået et mandat, siger Christensen og slutter:
- Hvis man har valgt at blive politiker, så har man også valgt at tage ansvar for fremtiden.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Bølgerne gik højt: Ingen forslag var gode nok
Skyldig eller ej? Sag mod plejefar nærmer sig afgørelse
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst