S trak stikket: Ingen suppleanter – ingen mikrofon til afhopper

Sidste år blev det lollandske budget stemt hjem med lidt mere modstand end forventet. Et afbud fra Venstre gav plads til Benny Damgaard fra Danmarksdemokraterne. Han havde få måneder før meldt sig ud af Venstre, og ved budgetbehandlingen valgte han at stemme mod budgettet. 

Samme situation kunne være opstået ved aftenens andenbehandling af budgettet for 2026 i Lolland Kommune. Her havde Socialdemokratiet ikke bare ét afbud, men fra tre af sine 13 medlemmer. Både Lasse Falster, Klaus Svensson og Diana Leicht Christensen meldte afbud. Men her var der ingen suppleanter.

Grunden var næppe, at det ville betyde en aften under pakhusets træbjælker til Thomas Ploug-Madsen og Morten Nielsen. Til gengæld ville partiet give taletid til førstesuppleant Leif Utermöhl. Han opnåede ikke valg i 2021, selv om han efter Gert Mortensens død overtog formandspladsen i det store klima-, miljø- og teknikudvalg i årene op til valget. I april sidste år skred han fra partiet.

I dag er Leif Utermöhl spidskandidat for Lokallisten Lolland, og dermed trak det op til en gentagelse af situationen hos Venstre året før. Ved at undlade at indkalde suppleanterne, var der dermed ingen offentlig ydmygelse i de socialdemokratiske rækker.

Vedtaget med stort flertal

Dermed blev behandlingen af budgettet en udramatisk omgang. Enhedslistens Birthe Lauridsen var ene om at tale imod budgetforliget, og dermed kunne 21 medlemmer stemme budgetforliget igennem, og samtidig forkaste Enhedslistens eget budgetforslag.

Lolland Kommune går altså ind i 2026 med et budget, der vil trække næsten 36 millioner op af kommunekassen. Samtidig vil budgetforslaget lukke Specialskolen Lollands afdelinger i Horslunde og Østofte, for at samle skolen på to matrikler i henholdsvis Maribo og Nakskov.

Budgettet bliver rettesnoren for det byråd, som bliver valgt ind i november. Og der venter nogle svære år. For nok kæmper lokale delegationer af lollandske politikere for at få en bedre udligning, ved konstant at træde ind hos deres kolleger på Christiansborg, men ikke alt kan løses med flere penge.

Den er gal med børnetallet

- Et sigende eksempel her på Lolland er vores børnetal. I 2024 blev der født 238 børn på Lolland. Er det mange eller lidt, lød det spørgende fra borgmester Holger Schou Ramussen (S).

- Trækker vi bare tiden 30 år tilbage til 1995, blev der født 575 børn. Det er mere end en fordobling af det børnetal, vi ser i øjeblikket. Det siger sig selv, at det er en demografisk udvikling, som vi er nødt til at tage alvorligt og forholde os til.

Løsgænger Leo Christensen havde valgt at gå med i budgetforliget, og stemte derfor også for årets budget. Han var ellers imod sidste år, men da han ikke genopstiller ved kommunalvalget, vil han ikke stemme imod noget, som han ikke efterfølgende kan stå til ansvar for i byrådssalen.

Sf vil sende flere penge til Lolland

- Jeg har været med i 16 år til at dække underskud ved budgetforhandlingerne. I 25 år har der ikke været en fornuftig udligning, og jeg misunder ikke det næste byråd, når jeg ser på de tal, der er lagt frem. 

Han peger især på, at der i de kommende tre år forventes underskud, og i 2029 vil det være på en halv milliard. Og inden da er der ikke forventet, at en ny udligning er på plads.

Udsigten til at Lolland fortsætter som en magisk salami i de næste mange år, hvor de lokale politikerne konstant formår at skære nye skiver af pølsen, for at redde en alt for rød bundlinje, er ikke opløftende. Derfor glædede det også Lars Christiansen (SF), at hans eget parti på Christiansborg vil hjælpe kommuner som Lolland.

- De har fremsat et forslag, hvor de vil øge tilskudspuljen til særligt trængte kommuner med en milliard kroner. Det er mere end en fordobling af den nuværende tilskudspulje, og en mulighed for at holde næsen oven vande for Lolland og andre kommuner i samme situation. Indtil der forhåbentlig kommer en retfærdig udligning, sagde han under behandlingen af budgettet.