På Christiansborg står hundredvis af mediefolk tæt pakket for at fortælle om valget. Folketidende er også klar til at følge valget, men naturligvis med Sydhavsøerne i centrum.
Der er mange spændende scenarier for aftenen, der kan få stor betydning for de lokale kandidater.
Socialdemokratiet holder skarpt øje med, hvor meget partiet går tilbage. Det kan få store konsekvenser for en af de lokale kandidater, Kasper Roug (S) som lige nu sidder i Folketinget.
På den anden side af humørskalaen står SF med store forhåbninger om at brage ind med flere kandidater. Mere ro i maven må Anna Valentina Berthelsen (SF) have, når hun kigger på meningsmålingerne. Det spændende bliver især, om det lykkes partiet at hive to mandater ind fra Sydhavsøerne. Det er Joan Kragh, der øjner den mulighed.
Danmarksdemokraterne står til en mindre lussing af vælgerne. Partiet har mistet procenter til Dansk Folkeparti, der har ført en kanonvalgkamp. Alligevel kan Inger Støjbergs parti rende med et mandat eller to fra Sydhavsøerne. Her vil alle øjne være rettet på Benny Damgaard og Bob Richard Nielsen, der dyster om mandatet. Eventuelt kan partiets politiske ordfører Susie Jessen snuppe stemmerne fra Lolland og Falster.
DF's Simon Hampe kan gå hen og blive en overraskelse. Når man kigger på meningsmålingerne, bliver partiet spået et stærkt valg. Morten Messerschmidt stiller op i storkredsen. Derfor kan det sagtens blive til flere mandater til DF netop på Sjælland. Ellers er der ikke de store navne, som Simon Hampe skal udkonkurrere.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst