Et brag af et show kunne søndag aften opleves i Riserup lidt uden for Nørre Alslev. Fyrværkeren, Alan Jørgensen, havde traditionen tro inviteret til kæmpe fyrværkeriaften, hvor godt 100 kilo rent krudt på farvestrålende vis lyste himlen op.
Da Folketidende taler med ham dagen derpå, er han da også godt tilfreds med gårsdagens arrangement.
Som han siger, holdt en kilometerlang bilkø langs landevejen, og tusindvis af mennesker mødte op.
- Det er meget festligt, at der kan komme så mange mennesker herud på en landevej, siger han.
De større batterier
Alan Jørgensen har også en forretning, der sælger fyrværkeri. Og selvom den store indkøbsdag først er tirsdag, tyder alt på, at det bliver et fint salgsår.
Annonce
Og på spørgsmålet om, hvad folk særligt gerne vil have, kommer fyrværkerens svar prompte.
De lidt større batterier vinder frem.
- Dem skal man kun tænde én gang, og så får man et lille fyrværkerishow. Samtidig er de større batterier mere sikre end de små, da de små kan vælte, hvis de ikke står på et fornuftigt underlag, siger han.
For nytår kan være en farlig tid, hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler. Derfor har fyrværkeren også en opfordring til de raketglade.
- Jeg vil opfordre alle til at være forsigtige, når de har med fyrværkeri at gøre, og man skal altid også tænke på sine naboer. Man skal følge de regler, der er, og de sikkerhedsforanstaltninger, der skal være, så ingen kommer til skade, siger han.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret