I dag, mandag, udløber varetægtsfængslingen af manden, men ligesom de foregående gange er han gået med til det, der kaldes en frivillig fristforlængelse, hvor han indvilliger i at forblive fængslet.
Det oplyser vicepolitiinspektør Lars Steffensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Folketidende.
Havde han sagt nej til det, skulle han have været stillet for en dommer i retten, der så skulle tage stilling til, om varetægtsfængslingen skal forlænges.
Man kan maksimalt blive varetægtsfængslet i fire uger ad gangen. Derfor skal den sigtede i princippet fremstilles i retten hver fjerde uge, medmindre han altså vælger en frivillig fristforlængelse.
Den dengang 56-årige mand blev anholdt 19. december sidste år og har dermed snart siddet varetægtsfængslet i et halvt år.
Han er sigtet for voldtægt og drabsforsøg mod en dengang 11-årig pige en augustdag i 1999.
Hun var på stranden med sin mor og blev antastet af en mand med en pistollignende genstand, lyder det i sigtelsen.
Gerningsmanden tvang hende op i et skovområde, hvor han først voldtog hende. Siden klemte han hende så hårdt om halsen, at hun mistede bevidstheden, lyder det i sigtelsen. I den forbindelse er han sigtet for at have forsøgt at dræbe pigen. Da manden blev fremstillet i grundlovsforhør efter anholdelsen, nægtede han sig skyldig. Det har så vidt vides ikke ændret sig siden.
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst