Kjeld Jensen, chef for Park og Vej i Lolland Kommune, vurderer, at det er godt 40 år siden slambassinet ved Byfogedsøen er blevet tømt for slam. Foto: Anna C. MøhlAnna C. Møhl
Skader for mange millioner: Nu fjernes ildelugtende problem
Idrætscenter ødelagt for syv millioner. Nu skal gravemaskine oprense slam.
Det har stået på to-do listen siden 2011. Men nu sker der endelig noget.
Slambassinet foran pumpestationen ved Byfogedsøen i Nakskov er ved at blive tømt for temmelig ildelugtende slam.
Når det står ned i stænger og vandet ikke kan komme forbi pumpestationen, risikerer man oversvømmelser i kvarteret omkring Nakskov Idrætscenter.
Det var netop det, der skete i 1989, da vandet stod højt og stille på parkeringspladsen og medførte skader på det oversvømmede idrætscenter for syv millioner kroner. I stedet for at blive pumpet videre ud i havnen, lagde vandet sig på idrætscentrets parkeringsplads uden mulighed for at komme videre.
- Opgaven har vi skudt foran os siden 2011, hvor vi havde mange problemer med store vandmængder, siger Kjeld Jensen , chef for Park og Vej i Lolland Kommune.
Annonce
Løber frit
Vand, der løber i rør og afvander markerne ved Rute 9, er så pressede, når der kommet så store og pludselige mængder fra oven, at pumpestationen i Nakskov tæt på idrætscentret, slet ikke kan følge med.
Opgaven har vi skudt foran os siden 2011, hvor vi havde mange problemer med store vandmængder.
Kjeld Jensen, leder af Park og Vej i Lolland Kommune.
Derfor er Park og Vej i gang med at grave et slambassin ud, så vandet kan løbe frit ind gennem pumpestationen og videre ud i havnen.
Det er nok 40 år siden, at reservoiret blev renset for slam, vurderer Kjeld Jensen.
- Hvis ikke vi får renset reservoiret op, kommer der skidt og møg ind i pumperne. Det virker som sandpapir og slider på pumperne, siger Kjeld Jensen.
Dyrt slam
Slammet er blevet analyseret og prøverne viser, at det indeholder tjærestoffer, som typisk stammer fra det vand, der kommer fra vejene og ledes videre til vandløbene.
- Hvor forurenet er slammet?
- Det er den dyre kategori, siger Kjeld Jensen tørt.
Den dyre jord ligger i kategori 4 - altså kraftigt forurenet og skal køres på deponi.
Annonce
Der er ingen vej uden om oprensningen af reservoiret. Hvis pumperne stopper, vil få store økonomiske konsekvenser for Nakskov Svømmecenter, Nakskov Idrætscenter og Byskolens indskoling, for når det regner, kommer der meget vand fra det nordlige Nakskov, som vandløbet afvander.
Kjeld Jensen vurderer, at i den bedste af alle verdener skulle slambassinet oprenses med 10 til 15 års mellemrum.
Samlet set kommer oprensningen af slambassinet til at koste i nærheden af en halv million kroner.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok