Lolland

Politiet opdagede onsdag aften en lastbil, som kørte i den modsatte retning på Sydmotorvejen.

Spøgelsesbilist på motorvejen: Lastbil kørte mod færdselsretningen

En 47-årig lastbilchauffør kørte i modsat retning på Sydmotorvejen.

Offentliggjort

Onsdag aften kørte en udenlandsk sættevogn mod færdselsretningen på Sydmotorvejen. 

Det opdagede en politipatrulje, som kørte mod Rødbyhavn.

Patruljen tilkaldte flere politibiler, og det lykkedes dem at standse lastbilen ved afkørslen til Holeby.

Der viste det sig, at føreren var en 47-årig uzbekisk mand.

Klokken 23.25 blev manden anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at forvolde fare for andre.

Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi.