Krimi
Arkivfoto: Thomas Tolstrup
Spritstiv bilist bragede ind i hus: Mistede både bil og kørekort
Det gik helt galt for 37-årig mand, der havde fået alt for meget at drikke, inden han satte sig bag rattet natten til mandag.
Natten til mandag fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Stadionalle i Rødby.
Her var en bil braget ind i en parkeret bil, og som om det ikke var nok, var bilen derefter kørt ind i en husmur.
Da patruljen kom frem til Rødby, fandt betjentene en 37-årig mand, der havde ført den forulykkede bil.
Han fik lov til at puste i alkometeret, og her viste det sig, at manden havde fået en tår - eller to - over tørsten.
Manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Promillen var endda så høj, at det blev kategoriseret som vanvidskørsel.
Derfor blev bilen beslaglagt på stedet, og mandens kørekort er nu administrativt inddraget.
Politiet oplyser ikke, nøjagtigt hvor høj promillen var, men der skal en promille på 2 til, før spirituskørsel betegnes som vanvidskørsel.
Ingen kom til skade i forbindelse med hændelsen.
Hvad skete der – og hvad sker nu?
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst