Cecilie Greve har gennem ni sæsoner været en afgørende sidste skanse for Nykøbing Falster Håndbold - nu stopper hun karrieren efter sæsonen. Foto: Claus Bech/Ritzau ScanpixClaus Bech/Ritzau Scanpix
Stor profil stopper karrieren
Efter ni sæsoner i den gule trøje siger en af klubbens største profiler farvel - og det sker før tid.
Jeg håber, vi kan afslutte sæsonen med at hænge metal om halsen. Det ville være det perfekte punktum på min karriere.
Cecilie Greve
En af de helt store profiler i Nykøbing Falster Håndbold, Cecilie Greve, indstiller karrieren efter indeværende sæson.
Dermed sætter målvogteren punktum efter ni år i klubben og et langt liv i ligaen, hvor hun siden 2010 har været en markant skikkelse mellem stængerne.
- Tiden er kommet til at sige stop. Det seneste halve år har jeg kunnet mærke et voksende ønske om selv at kunne prioritere min tid, siger Cecilie Greve i en pressemeddelelse.
En af de største
John Brædder kalder Cecilie Greve en kæmpe profil i NFH og takker hende for indsatsen gennem ni sæsoner i klubben.
Arkivfoto: Esben Cronbach-Christensen
Siden skiftet til NFH i 2017 har Cecilie Greve været en afgørende sidste skanse og en central del af en af de mest succesfulde perioder i klubbens historie. Hun har været med til at føre NFH ud i Champions League ved to lejligheder, vundet en pokaltitel og sikret en DM-sølvmedalje, ligesom hun også har stået i yderligere to pokalfinaler. I klubben bliver hun derfor beskrevet som en af de mest vindende og betydningsfulde spillere i NFH’s historie.
Formand John Brædder lægger heller ikke skjul på, hvor stor betydning hun har haft.
- Greve har leveret på allerhøjeste niveau gennem mange sæsoner og været en kæmpe profil - både på og uden for banen, siger han.
Han fremhæver blandt andet pokalfinalen, hvor Cecilie Greve spillede en afgørende rolle i guldet, og semifinalen i Europa League, hvor hun reddede tre straffekast i straffekastkonkurrencen og blev udslagsgivende for NFH.
Familielivet kalder
Beslutningen om at stoppe handler ifølge Cecilie Greve især om livet uden for banen. Med en datter, der skal starte i skole næste år, og en lille søn i rivende udvikling, føler hun, at tiden er kommet til at prioritere anderledes.
- Det føles som det helt rigtige tidspunkt at rette fokus mod nye prioriteter, siger hun.
Selvom karrieren går på hæld, håber hun stadig på at få den bedst mulige afslutning.
- Jeg håber, vi kan afslutte sæsonen med at hænge metal om halsen. Det ville være det perfekte punktum på min karriere, siger Cecilie Greve.
For fansene på Sydhavsøerne er der næppe nogen tvivl om, at afskeden bliver særlig. Efter ni sæsoner i klubben efterlader Cecilie Greve et markant aftryk i NFH.
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok