Bandidos venner

Klubben fejrer den nye udvidelse i Odense. Privatfoto: Friends of Inmortales Mc Southsite, Facebook

Støtter Bandidos: Nu udvider lokal rockergruppe

Bandidos-støtteklubben Inmortales Mc Southsite har øjnene rettet mod endnu et klubhus.

Offentliggjort Sidst opdateret

Red and Gold Family

Støtteorganisationen blev oprettet i 2016 af seks forskellige klubber og Bandidos.

I dag er der 16 klubber, som er medlem af foreningen og et prøvemedlem, som er den nye Odense-afdeling.

De fleste klubber er også Inmortales Mc-afdelinger, som både hører til i Sverige, Norge, Island og Danmark.

Kilde: https://www.inmortalesmc.com

Nakskov-rockerklubben Inmortales Mc Southsite udvider.

Det erfarer TV 2 Fyn, der beskriver, at klubben siden lørdag 28. juni også har åbnet en lokalafdeling i Odense.

- Så er vi snart klar til at tage imod vores nye prospects, skriver Michael Madsen, der er administrator for Inmortales Mc Southsites facebookside.

Opslaget fremgår at være lavet i Odense.

Ulovlig klub

Udover at være en motorcykelklub har rockergruppen tråde til den ulovlige bande Bandidos, der tidligere i år blev erklæret ulovlig.

Inmortales Mc Southsite er nemlig en del af organisationen Red and Gold Family, som er en støtteorganisation til Bandidos. Det er et fællesskab for rockergrupper, der vil vise sin støtte til hovedgruppen Bandidos.

- Congratulate Inmortales MC Danmark who opened a new prospect chapter today, big congratulations Prospect Chapter Beldringe, skriver støtteorganisationen på Instagram.

Selvom hovedorganisationen Bandidos er ulovlig, påvirker det ikke støtteklubber som Inmortales Mc Southsite.

Politiet i Nakskov er klar over, at Inmortales Mc Southsite eksisterer, men mener ikke, at civile har grund til at være bange for rockergruppen.

Folketidende har kontaktet rockerklubben i Nakskov for at få en kommentar, men de har i skrivende stund ikke svaret.