Lolland

Genrefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Strømafbrydelse på Lolland

Tirsdag aften var 170 husstande ramt af strømafbrydelse nær Rødby.

Offentliggjort Sidst opdateret

170 husstande i et område nord for Rødby manglende tirsdag aften strøm i knap en time.

Strømmen gik klokken 18.47, og i første omgang oplyste elnetselskabet Cerius, at elektriciteten først ville være tilbage i stikkontakterne klokken 21.

Heldigvis for de omfattede husstande tog det kortere tid at få fikset problemet.

Kort før klokken 19.40 kunne Cerius' driftvagt oplyse til Folketidende, at alle husstande et kort øjeblik før telefonopkaldet havde fået strømmen tilbage.

Det var en kabelfejl, der var årsag til strømafbrydelsen.