To styks Falster kan meget snart opleves i Holbæk.
Der er tale om to kunstværker, som var en del af den noget anderledes udstilling "Falster Rundt", der bestod af fotoværker i postkortformat.
Her var 16 forskellige værker fra forskellige steder over hele Falster portrætteret sammen med den mystiske figur "The Tourist". Konceptet er, at kunstnerduoen Tarpø & Claumarch tager figuren, med samme navn som serien, med ud i verden for at dokumentere skønheden i det oversete.
Værkerne kunne i første omgang opleves på offentligt tilgængelige opslagstavler og hang blandt andet i Coma i Marrebæk, Velkomstcenteret i Marielyst, Gedser Café i Gedser, biblioteket i Nykøbing og Spar i Stubbekøbing.
Men nu skal to af værkerne hænge i kunst- og kulturbygningen Æglagret i Holbæk, hvor de bliver en del af den kommende VK26-udstilling, som er en censureret udstilling.
- En
censureret udstilling er en slags kunstkonkurrence, hvor kunstnere sender
værker ind, der bliver censureret af en jury. De værker der ryger igennem
nåleøjet, bliver udstillet i en periode på det sted, der har inviteret kunstnere
til at søge, fortæller Marie Tarpø, der sammen med Jakob Claumarch står bag kunstnerduoen.
- I
dette tilfælde har vi søgt med et par billeder fra Falster Rundt-serien, og de
er udvalgt til udstillingen, lyder det.
De to udvalgte værker er fra Horreby, hvor figuren er placeret foran en stor bunke roer og fra Fiskebæk, hvor "The Tourist" står ude ved en vej i et frodigt landskab ved siden af en tom stol. De udstilles i størrelse 60x80 centimeter.
Holbæk Kunstforening står bag. Der er fernisering lørdag.
En roebunke fra Horreby skal udstilles på VK26. Foto: Tarpø & Claumarch
Værket fra Fiskebæk er blevet udvalgt. Foto: Tarpø & Claumarch
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst