Tilliden til Lollands politikere er blandt landets laveste: S-profiler er overraskede

Om meningsmålingen

Undersøgelsen er en del af Danmarks hidtil største meningsmåling, gennemført af Epinion i samarbejde med Constructive Institute som en del af projektet 'Dit valg. Vores Danmark'. 

I alt har over 100.000 danskere svaret forud for kommunal- og regionsvalget den 18. november 2025 - heraf 1.058 i Guldborgsund og 996 i Lolland Kommune. 

Formålet er at give et nuanceret billede af danskernes holdninger til deres lokalsamfund og de kommende valg.

Tilliden til Lollands politikere er lavere end næsten nogen andre steder i Danmark. 

En ny Epinion-undersøgelse viser, at kun 28 procent af borgerne i Lolland Kommune svarer, at de har tillid til, at byrådet vil borgernes bedste. Til sammenligning ligger landsgennemsnittet på 44 procent - og i nabokommunen Guldborgsund er tallet 36 procent.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er det et advarselstegn for lokaldemokratiet.

- Tillid til politikere handler om, at borgerne føler sig taget alvorligt. Når tilliden er så lav, kan det betyde, at vælgerne oplever, at de folkevalgte ikke i tilstrækkelig grad lytter eller reagerer på deres bekymringer, siger hun.

Hun understreger, at det ikke nødvendigvis handler om de konkrete politikere, men om en større oplevelse af afstand: 

- Vi ser i mange yderkommuner som Lolland og Guldborgsund, at borgerne føler sig længere væk fra beslutningerne - både fra Christiansborg og fra det lokale rådhus. Den oplevelse kan tære på tilliden, siger hun.

- Udvikling skaber modstand

Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen, Socialdemokratiet, kalder tallene ærgerlige - men ikke helt overraskende.

- Jeg må sige, at jeg er overrasket over, at tallet er så lavt, men når vi som byråd må træffe mange svære beslutninger, så tærer det også på tilliden, siger han.

Han peger på, at Lolland står midt i en voldsom forandringsproces. 

- Vi står med faldende befolkningstal og en presset økonomi, der betyder skolelukninger og strukturændringer. Samtidig har vi store erhvervsprojekter inden for grøn energi og industri, som berører mange direkte. Udvikling er nødvendigt - men forandring skaber modstand. Ikke alle føler sig som vindere, når tingene ændrer sig, siger borgmesteren.

Han erkender, at tillid ikke kan forlanges, men skal fortjenes. 

- Vi skal blive bedre til at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør - også når beslutningerne ikke er populære. Tillid skabes ikke ved at love noget, vi ikke kan holde, siger Holger Schou Rasmussen.

- Jeg genkender ikke billedet

Vibeke Grave, Socialdemokratiet, viceborgmester og formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, deler borgmesterens ærgrelse - men hun mener, at tallene tegner et mere negativt billede, end hun oplever i virkeligheden.

- Jeg bliver overrasket over, at tilliden skulle være så lav. Når jeg taler med folk, oplever jeg ikke, at de mistænker os for ikke at ville borgernes bedste. Vi møder mange borgere, der gerne vil diskutere og udfordre, men som også anerkender, at vi tager ansvar, siger hun.

Hun mener, at noget af forklaringen kan være, at kommunens svære økonomiske beslutninger, som skolelukninger og ændringer i ældreplejen, skygger for alt det, der faktisk lykkes. 

- Når vi træffer beslutninger, der rammer lokalt, skaber det utilfredshed, men det betyder ikke, at vi har mistet viljen til at gøre det bedste for kommunen. Jeg tror, mange undervurderer, hvor meget der faktisk bliver investeret i skoler, ældrepleje og udvikling, selvom det ikke altid fylder i debatten, siger hun.

Også lav tillid i Guldborgsund

Også i Guldborgsund Kommune er tilliden lavere end landsgennemsnittet. Her svarer kun 36 procent af borgerne, at de har tillid til byrådet.

Borgmester Simon Hansen, Socialdemokratiet, kalder resultatet en alvorlig påmindelse: 

- Det er en opgave til os som politikere at bevise, at vi vil det bedste for Guldborgsund. Når borgerne oplever det anderledes, er der noget, vi ikke gør godt nok. Vi skal være bedre til at formidle vores arbejde og skabe en tættere dialog med borgerne, siger han.

Han frygter, at skepsissen også kan ramme valgdeltagelsen: 

- Hvis borgerne ikke tror på os, er det en trussel mod demokratiet. Det er derfor, vi alle skal tage opgaven med at genskabe tilliden dybt alvorligt, siger han.