Guldborgsund og Lolland kommuner topper listen over, hvilke områder, der får flest penge til at forskønne landsbyer, og kondemnere eller nedrive boliger.
Søg tilskud
Lolland Kommune prioriterer og yder tilskud til blandt andet:
Nedrivning af ubeboede og nedslidte boliger.
Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på nedrivning.
Frivillig nedrivning af private, skæmmende erhvervsbygninger, hvor erhverv er ophørt
Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
I Guldborgsund Kommune kan man blandt andet søge tilskud til:
Nyskabende og nytænkende projekter i landdistrikterne.
Initiativer, der fremmer det lokale fællesskab, bosætning eller helårsturisme i et eller flere lokalområder.
Det oplyser Steen Andersen, der er afdelingsleder i Bolig og Byggeri i Lolland Kommune.
Lejere ringer
Det er typisk lejere af nedslidte boliger, der kontakter Lolland Kommune om faldefærdige rønner og husejerne, der ringer for at spørge, om kommunen vil overtage deres nedslidte ejendom. Kommunerne kan søge om økonomisk refusion fra Landsbyfornyelsespuljen - populært kaldet nedrivningspuljen - hvis en bolig er i så ringe stand, at den ikke er egnet til menneske-bolig og skal rives ned.
Årsagen til kondemnering og måske senere nedrivning kan være alt fra hjemmefuskede el-installationer og skimmelsvamp til brandfare eller et tag, der er skvattet sammen.
I Lolland Kommune tager man på et varslet tilsyn typisk med udlejer og lejer.
- Når vi tager ud på et varslet tilsyn, har vi som udgangspunkt byggesagkyndig, en elektriker og en tømrer med, siger Steen Andersen.
Eksperterne vurderer, om det er rentabelt at sætte boligen i stand eller om den er moden til at blive revet ned.
Slut med udlejning
Hvis huset erklæres uegnet som bolig, skal ejendommen rives ned.
Den mildere sanktion er, at kondemnere - forbud mod beboelse og ophold - boligen, så den ikke længere må udlejes. Kondemnering kan ende med nedrivning, men det kan også betyde, at huset renoveres op til nutidens standard og igen kan udlejes.
- Vi ser meget hellere, at boligerne sættes i stand i stedet for at blive revet ned, siger Steen Andersen, der de senere par år har oplevet, at flere boliger har fået ophævet kondemneringen efter grundig istandsættelse.
I 2024 og 2025 blev der hvert år ophævet 20 kondemneringer på boliger, der blev til gode lejeboliger.
Grunde sælges
Selv med stigende huspriser på Lolland, skal man dog ikke lade sit hus forfalde i håb om at score kassen.
Hvis Lolland Kommune river en ejendom ned, får ejeren et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner for deres matrikel.
Efterfølgende sætter Lolland Kommune grunden til salg.
Landdistrikspulje
Landsbyfornyelsespuljen er en statslig og kommunal medfinansieret pulje, der skal løfte og forskønne landdistrikterne.
Puljen administreres af de enkelte kommuner og kan søges til projekter i byer med under 4.000 indbyggere samt i det åbne land.
Staten betaler 60 procent af udgifterne og kommunerne 49 procent.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet