I 2025 kunne Postbåden fejre sit 100-års jubilæum.
I 2026 markerer den endnu en milepæl – 90 år med fast sejlads på Nakskov Fjord.
I begyndelsen var Postbådens formål at bringe post rundt til fjordens øer samt til Lollands Albue.
I takt med, at postmængden er aftaget, er Postbåden en af Lollands mange turistmål, hvor der hvert år sejles flere tusinde turister rundt på Nakskov Fjord.
Turister og andre brugere af Postbåden kan meget vel risikere at tage til Nakskov forgæves, hvis de i 2027 gerne vil ud og sejle på fjorden.
Til Nytår stopper Postbådens eneste skipper og reder Michael Vinther, har forgæves ledt efter nogle, der vil være skippere ombord på den sejlende turistrundfart.
Jeg prøver at finde de skippere, der synes, at det er drømmejobbet.
Michael Vinther
- Netop som Nakskov og Lolland Kommune investerer i at fortælle historien om fjorden gennem den nyrenoverede Havnebygning på Honnørkaj, er fremtiden for Postbåden derfor usikker, siger Michael Vinther.
Han mener, at manglen på skippere, der vil styre Postbåden, blandt andet skyldes, at fuldbefarne skippere med papirerne i orden har fuldtidsarbejde på Femernforbindelsen.
To til tre
Optimalt set leder Michael Vinther efter to til tre skippere, som i et vagt-rul kan afløse hinanden og guide turister og andre brugere rundt til fjordens seværdigheder.
Det har typisk været pensionerede skippere, der har taget Postbådens ror. Men der er åbenbart langt mellem dem, som vil styre Postbåden, svare på turisternes spørgsmål og fortælle om fjordens historie.
Michael Vinther vinker gerne efter nogle skippere, der vil sejle Postbåden.
- Jeg prøver at finde de skippere, der synes, at det er drømmejobbet. Skippere står ikke bare til rors. De skal også interesse sig fjordens fauna, Nakskov Fjords historie og også være turistguide, håndtere billetter og meget mere, siger Michael Vinther.
Polarforskerens ø
Sejlturen runder blandt andet øen Enehøje, som ligger ved indsejlingen til fjorden.
Enehøje var i en årrække ejet og beboet af polarforskeren Peter Freuchen, som selv brugte Postbåden, når han skulle til fastlandet.
På øen kan man se en liggende statue af Peter Freuchen, hvor han normalt tog sin eftermiddagslur. Statuen er udført af kunstneren John Kørner.
- Vi håber virkelig, at der dukker et par ny skippere op, som har lyst til at føre traditionen videre. Postbåden handler om meget mere end sejlads. Den handler om at formidle historien om Nakskov Fjord til de mange gæster, som år efter år vender tilbage, fordi de holder af oplevelsen på fjorden. Det ville være en stor skam, hvis den tradition ikke kan fortsætte, siger Michael Vinther.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet